USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
Der er fredag udsigt til et mindre tilbagefald, når de amerikanske aktier åbner. Det viser indikationerne i aktiefutures for de tre ledende indeks.
En god time før åbningen fredag ligger futures for de tre ledende indeks alle nede med 0,4 pct.
Det brede S&P 500-indeks steg mandag 0,7 pct. efter et tab i sidste uge på 2,0 pct. Dow Jones vendte mandag samtidig et minus til plus 0,2 pct., mens Nasdaq gik mest op med 1,0 pct.
Juleaftensdag lukkede aktiehandelen i USA klokken 19 dansk tid. Det brede S&P500-indeks steg 1,1 pct., mens det anden juledag lukkede stort set uændret. Samme tendens sås i Dow Jones-indekset, der steg 0,9 pct. juleaftensdag, mens Nasdaq-indekset steg 1,4 pct. I den tynde handel anden juledag lukkede de to indeks også stort set uændrede.
Selvom amerikanerne har handlet i dage, hvor de fleste europæiske markeder og det danske har været lukket, er der ikke mange nyheder eller store bevægelser i formarkedet.
Medieselskabet Arena Group steg 20 pct. i eftermarkedet torsdag efter at have fået godkendt sin plan for fortsat notering. Planen er accepteret af myndighederne, og det sendte selskabet op. Fredag indikeres aktien op med 12 pct. til 1,70 dollar.
Producenten af bilbatterier SES AI stiger 64 pct. i formarkedet til 2,34 dollar. De seneste fire handelsdage er aktien steget godt 300 pct. Aktien er dog fortsat nede med 7 pct. for året.
Sygekassen United Health og Amedisys, der leverer health care service, har forlænget fristen for selskabernes fusion. Det skyldes, at fusionen er kommet i justitsministeriet søgelys på grund af frygt for konkurrencen.
Amedysis-aktierne stiger 4,3 pct. i formarkedet til 89,60 dollar, mens UnitedHealth ligger stort set uændret i 511 dollar.
.\\˙ MarketWire