USA/tendens: Weekendstemning ses holde ved

Udgivet den 06-08-2012  |  kl. 14:57  |  

De amerikanske aktieindeks indikeres at starte i positivt terræn mandag morgen, og dermed fortsætte de gode takter fra fredag, hvor en bedre end ventet jobrapport sendte lidt hårdt tiltrængt optimisme i markedet.

Mandag morgen indikerer futures, kontrakter der lader investorer spekulere i fremtidige indeksniveau, stigninger på 0,1 til 0,4 pct. fra start i de toneangivende indeks.

- USA er stadig det bedste hus i et dårligt kvarter, og der er nogle økonomiske data senere på ugen, som investorerne venter på, siger porteføljemanager hos Charles Schwab Kully Samra til Bloomberg News, med reference til tal for handelsbalancen, lagrene og arbejdsmarkedet, der kommer senere i ugen.

Den store historie er Knights Capital Group, et ledende handelshus, der i sidste uge kollapsede, da en fejl i dets handelssystemer kostede selskabet 440 mio. dollar på få timer. Frygt for modpartsrisiko sendte selskabet i knæ, og aktien faldt fra 10,33 dollar til 2,58 dollar på to dage. Fredag bankede aktien dog op med 57 pct. til 4,05 dollar på håb om overlevelse.

Mandag har selskabet fortalt, at har fundet en redningsplanke i form af et lån på 400 mio. dollar i konvertible obligationer. Det kan koste aktionærerne dyrt, og aktien ligger til et dyk på 32 pct. i formarkedet til 2,76 dollar.

Mastercard ligger til at stige med 1,6 pct. fra start, da selskabet har appelleret en dom om, at selskabets gebyrer på internationale transaktioner bryder antitrust-lovgivningen.

Detail-kæden Best Buy ligger til at stige med voldsomme 23,3 pct. i formarkedet til 21,75 dollar efter grundlæggeren Richard Schultze har tilbudt at købe selskabet tilbage for 24-26 dollar per aktie.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal