USA/Valg: Vælgere i sydstaten Mississippi peger på Clinton

Udgivet den 09-03-2016  |  kl. 06:38  |  

Hillary Clinton, Demokraternes frontløber ved de amerikanske primærvalg, har tirsdag aften lokal tid sikret sig sejren i sin 12. delstat.

Med næsten alle stemmer talt op står den tidligere udenrigsminister til 82,9 procent af stemmerne, mens kun cirka hver sjette vælger, 16,9 procent, har stemt på Bernie Sanders.

Det viser The New York Times' opgørelse fra primærvalget i den sydlige delstat.

Der var 41 delegerede på spil i Mississippi hos Demokraterne, hvoraf Clinton sikrer sig langt de fleste.

Det var af amerikanske medier ventet, at Clinton ville hente en sejr i delstaten, der er en sydstat med mange sorte vælgere, som Hillary Clinton traditionelt har et godt tag i.

Ifølge CNN har Hillary Clinton sikret sig omkring 89 procent af de sortes stemmer i Mississippi. De udgør over 50 procent af befolkningen i delstaten.

Hos Republikanerne vandt milliardæren Donald Trump mindst 20 delegerede i Mississippi natten til onsdag og sikrede sig sin 13. sejr i en delstat.

Der var 40 delegerede på spil for de republikanske kandidater i delstaten, og frontløberen Trump snuppede altså mindst halvdelen, viser foreløbige opgørelser.

Trumps nærmeste forfølger i partiets præsidentræs, Ted Cruz, blev ifølge prognoserne nummer to, mens Marco Rubio og John Kasich begge fik under ti procent af stemmerne.

- Thank you, Mississippi, har Trump skrevet på Twitter, efter at medierne har udråbt ham som vinder.

Donald Trump vandt også nattens primærvalg i industristaten Michigan, hvor der var 59 delegerede på spil hos Republikanerne. Trump tager 21 af dem, mens John Kasich bliver nummer to og snupper 15.

I Idaho vinder Ted Cruz ifølge amerikanske melder og haler en lille smule ind på Trump i det samlede primærvalgkapløb.

/ritzau/

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til
09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab
09:01 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og stiger fra start i positivt marked
08:50 Råvarer: Oliepriserne stiger - kinesisk produktionsdata øger optimismen
08:46 Europæiske forsvarsaktier banker i vejret inden åbningen
08:35 Aktier/tendens: Gubra i fokus med milliardaftale - mulig fredsaftale i Ukraine giver håb
08:22 Gubra kan være på vej mod stor kursstigning efter gigantaftale med Abbvie
08:14 Coloplast får løftet anbefalingen til positivt territorium hos RBC
07:54 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:46 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:23 Obligationer/tendens: Renterne kan fortsætte nedtur fra starten af ventet volatil uge
06:47 Valuta: Euro genvinder det tabte oven på London-mødet om Ukraine
06:35 Bavarian Nordic får længe ventet grønt lys i Europa for chikungunya-vaccine
06:35 Fransk Mærsk-rival med stor vækst i 2024 - gør sig klar på Trump-told