USA/åbning: Den positive stemning er tilbage

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 15:42  |  

Onsdagens mismod er afløst af fornyet fremgang ved åbningen af den amerikanske aktiehandel torsdag eftermiddag i New York.

De tre ledende aktieindeks peger opad med plus på 0,9 pct. til det brede S&P 500-indeks, på 0,8 pct. for det teknologidominerede Nasdaq-indeks og på 0,9 pct. for de tunge aktiers Dow Jones-indeks.

Det markerer et retningsskift efter mærkbare indeksfald onsdag omkring 3,0 pct. som reaktion på rentepessimistiske meldinger fra den amerikanske centralbank efter bankens sidste rentemøde i år. Det var tiende fald i træk for Dow Jones-indekset var tiende fald i træk.

Onsdag besluttede centralbanken, Federal Reserve, Fed, som ventet at reducere den ledende tiårige rentesats med 25 basispoint, men beslutningen blev fulgt af formanden Jerome Powells varsling af færre rentenedsættelser - kun to - end hidtil ventet i det kommende år. Yderligere løftede centralbanken sine inflations- og vækstforventninger. Jerome Powell indikerede, at det vil kræve en aftagende inflation, før der kommer nye lempelser.

- At forudsige kun to rentenedsættelser næste år indikerer, at Fed anerkender den igangværende "bemærkelsesværdige" styrke af amerikanske økonomiske forhold. Det antyder, at yderligere reduktioner i deres styringsrente muligvis ikke er nødvendige, siger Joanne Bianco, partner og investeringsstrateg hos Bondbloxx til Reuters.

TRUMP OG DATA TYNGER

Det høgeagtige skift fra centralbanken kommer blot tre måneder efter, at den begyndte sin monetære lempelsescyklus med en større end sædvanlig rentenedsættelse - en jumbonedsættelse - på 50 basispunkter, der stimulerede handlernes risikoappetit og hjalp med at løfte Wall Street til rekordniveauer.

Men nu tynges centralbankens forventninger til rentereduktion af udsigterne til højere inflation under Donald Trumps anden amerikanske præsidentperiode sammen med forbedrede økonomiske data.

Torsdag før bekræfter nye nøgletal tendensen: Endelige data for bruttonationalproduktet for tredje kvartal viser en vækst på 3,1 pct. regnet på årsbasis mod en vækst på 2,8 pct. i den forudgående aflæsning. Den ugentlige optælling af nytilmeldte ledige viste en tilgang på 220.000 mod et estimeret antal på 230.000 ifølge Bloombberg News. Men erhvervslivets aktivitetsindeks fra Federal Reserve Bank of Philadelphia faldt overraskende til -16,4 i december fra -5,5 måneden før og mod økonomernes forventninger om en stigning på 2,8.

REVANCHE TIL BLANDT ANDET TESLA

Blandt onsdagens hårdest ramte aktier var megacapaktier som Tesla, Amazon, Nvidia og it-aktien Broadcom, som faldt op til 8 pct.

Men i den indledende handel torsdag stiger Tesla 2,2 pct., Amazon stiger 1,6 pct., Nvidia stiger 1,7 pct., og Broadcom løftes 0,8 pct.

Producenten af hukommelseschips Micron taber 15,5 pct. i de første handler, efter at selskabet efter børslukning i New York onsdag præsenterede en prognose for den kvartalsvis omsætning og resultat under analytikernes estimater.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:58 Europa/aktier: USA's centralbank styrede også de euroæiske aktier ud på skråplanet
17:48 KORR: Torsdagens obligationer: Rentestigning øget til 7 basispoint
17:14 Torsdagens obligationer: Rentestigning øget til 6 basispoint
17:09 Torsdagens aktier: Kun ISS og Unibrew holdt sig oven vande i rødt aktiehav
16:43 Amerikansk pomfritselskab dykker 19 pct. efter skuffende regnskab
16:08 Amerikansk boligsalg steg mere end ventet i november
15:51 Novo: Eli Lillys diabetes- og fedmemidler er ikke længere på FDA's mangelliste
15:42 USA/åbning: Den positive stemning er tilbage
15:39 Biden-administrationen øger klimamålet før Trump indtager embedet
15:13 Prisen på containerfragt til søs løftes af store plusser på ruter til USA
14:45 Tørlastindekset Baltic Dry dykker 5,1 pct. til det laveste niveau siden juli 2023
14:18 Sydbanks dyk på 1,5 mia. kr. i markedsværdien kan være en overreaktion spår Nordnet
14:13 USA/tendes: Genvinder fatningen efter Powells mavepuster
13:30 Europa/aktier: Hovedindeks hakket ned af amerikanske høge
13:18 Britisk centralbank fastholder renten - handlerne vædder nu om rentenedsættelser i 2025
12:55 Accenture opjusterer salgsprognosen efter stærkt kvartal
12:25 Obligationer/middag: Indledende USA-inspireret rentehop fastholdes
11:55 Aktier/middag: Surt marked ramt af rentemelding fra USA - Torm klarer sig bedst
11:50 Roblons resultat belastet af dyre opsigelser - salg af datterselskab på sporet
11:15 Sydbank nedjusterer - taber penge på Better Energy