USA/åbning: Nølende optimisme fra begyndelse af travl uge

Udgivet den 29-07-2024  |  kl. 15:46  |  

Umiddelbart synes de amerikanske børser overvejende positivt stemt ved begyndelse af den begivenhedsrige uge. I mandagens indledende handel ses et plus på 0,3 pct. for de brede S&P 500 indeks og på 0,7 pct. for det teknologidominerede Nasdaq-indeks, mens de store aktiers Dow Jones-indeks taber 0,3 pct.

Dermed ser det ud til, at ugen indledes med overvejende fortsat fremgang efter stigninger i de indeks på 1,0-1,6 pct. som afslutning på sidste uge.

Fredagens aktiefremgang blev ifølge nyhedsbureauet Reuters udløst af øgede forventninger om en snarlig amerikanske rentenedsættelse efter sidste uges opmuntrende data.

MICROSOFT LÆGGER FOR TIRSDAG

Regnskaber fra fire af de syv store amerikanske teknologiselskaber - "Magnificent Seven" står højt på de amerikanske aktiehandleres dagsorden for ugen sammen med rentemøde i centralbanken, Federal Reserve, og jobrapporten for juli sidst på ugen.

I ugens løb kommer der regnskaber fra blandt andet Amazon, Apple, Microsoft og Meta. Tirsdag er det Microsoft, som lægger for, Meta følger efter onsdag, og torsdag er det Apples og Amazons tur

Apple viger 0,3 pct. i de første handler efter oplysning hos Bloomberg News om, at Apples kommende løsninger inden for kunstig intelligens lader vente på sig.

De tre øvrige aktier stiger 0,3-0,5 pct. kort efter åbningen.

AI-aktien i Nvidia overhaler med et plus på 2,5 pct.

Ifølge Reuters vil opmærksomheden rette sig mod begrundelser for de høje værdiansættelser af teknologiaktierne med højt momentum, samt på tegn på, om den AI-ledede aktiefremgang fortsat har potentiale til at vokse.

KÆMPEMØDE TIL ABBOTT

Mandagens selskabsspecifikke amerikanske aktienyheder drejer sig bland andet om medicinalsekskabet Abbott Laboratories, som ifølge en domstol i USA skal betale 495 mio. dollar i erstatning, fordi selskabets modermælkserstatning skulle have forårsaget tarmsygdom hos spædbørn.

Aktien taber 4,8 pct. fra handelsstart.

McDonald's' salg af burgere faldt i andet kvartal mod forventning. Faktisk var der negativ vækst på tværs af alle fastfoodkædens markeder. Det er første gang, at der ikke er salgsvækst siden 2020, skriver Bloomberg News.

Salget hos McDonald's har året igennem været presset af stigende priser hos kæden og pressede økonomier hos kunderne.

I et forsøg på at vinde kunderne tilbage indførte McDonald's en lavprismenu i slutningen af andet kvartal, der indtil videre har vist lovende resultater. Effekten af den nye menu til 5 dollar vil dog tidligst kunne ses i tredje kvartal.

Den justerede indtjening på 2,97 dollar skuffede også sammenlignet med forventningen om 3,07 dollar per aktie.

Men burgeraktien stiger 0,3 pct. i den indledende handel.

Tesla er nu det foretrukne investeringsvalg blandt amerikanske bilproducenter hos det amerikanske børshus Morgan Stanley, skriver Bloomberg.

Banken har netop udnævnt Tesla til sin favoritaktie i sektoren i stedet for Ford. Samtidig fastholder Morgan Stanley anbefalingen "overvægt" og sit kursmål for Tesla på 310 dollar. Det er det højeste kursmål blandt analytikere, der har indberettet deres syn på aktien til Bloomberg News.

Også Ford får stadig den positive anbefaling "overvægt" hos Morgan Stanley.

Tesla stiger mandag 3,9 pct., mens Ford taber 1,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport