Usikkerhed om Mærsk-forventninger

Udgivet den 15-05-2008  |  kl. 14:24  |  

Regnskabet fra A.P. Møller-Mærsk er blevet modtaget særdeles positivt af markedet, der har sendt aktien over 8 pct. op på dagsniveau. Forventningerne til årets resultat og omsætning kan dog komme under pres, når der ses på den valutaforudsætning, som gør sig gældende.

Forventningerne til fremtiden fra verdens største rederi fastholdes, både hvad angår omsætning og resultat efter skat, men begge forventninger er bygget på en DKK/USD kurs på 5,0 kr.

- Forventningerne til 2008 er en nettoomsætning i størrelsesordenen USD 60 mia. (USD 51 mia.), svarende til ca. 300 mia. kr. (279 mia. kr.) ved en DKK/USD kurs på 5,00 kr, og et nettoresultat i størrelsesordenen USD 3,6-4 mia. (USD 3,4 mia.), svarende til i størrelsesordenen 18-20 mia. kr. (18,7 mia. kr.) ved en DKK/USD kurs på 5, 00 kr., fremgår det af regnskabet.

DKK/USD lå ved dagens åbning i 4,83 kr. Og holder DKK/USD sit niveau vil det betyde en forværring af forventningerne med 3-4 pct.

Mærsk nævner selv, at forventningerne til 2008 bygger på en betydelig usikkerhed.

- Usikkerheden er knyttet til forventningerne for 2008, ikke mindst som følge af udviklingen i verdensøkonomien. Særlig usikkerhed knytter sig til udviklingen i containerfragtraterne, de transporterede mængder, USD kurs og oliepriser, skriver Mærsk i regnskabet.

Også olieprisen udgør en risiko. Mærsk oplyser, at gruppen er blevet mindre følsom overfor stigende oliepriser.

- I årsrapporten for 2007 er på side 41 anført, at Gruppens resultat alt andet lige ville være negativt påvirket af en olieprisstigning. Som følge af, at Maersk Line som nævnt har været i stand til at opkræve en større del af stigende brændstofomkostninger hos kunderne, tiltag til reduktion af brændstofforbruget i containerfarterne samt udvikling i prisforskel mellem råolie og bunkersolie (crack), er Gruppens olieprisfølsomhed ændret, således at Gruppens resultat for den resterende del af 2008 alt andet lige, før effekt af olieprissikringskontrakter, nu vil være neutralt over for eller svagt positivt påvirket af en olieprisstigning, skriver Mærsk i regnskabet.

Det betyder således, at der fra det nuværende niveau på USD 124 per tønde er en nedadgående risiko for A.P.Møller-Mærsk, idet en faldende oliepris, alt andet lige, også må betragtes som neutral eller svagt negativt for koncernen.


Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag