Valuta: Afventende marked frem mod US-detailhandels data

Udgivet den 13-02-2014  |  kl. 07:02  |  

Det opadgående pres på den amerikanske dollar er gået i stå torsdag morgen. I stedet afventer handlere og analytikere torsdagens tal for såvel nytilmeldte ledige som for det vigtige detailsalg, der offentliggøres senere på dagen.

Det betyder, at kun mindre udsving mellem de tre hovedvalutaer når igennem til markedet, men der til gengæld er en markant svækkelse af australske dollar i kølvandet på skuffende nøgletal fra arbejdsmarkedet "Down Under".

Euro koster torsdag morgen 1,3615 dollar og 139,10 yen, mens en dollar står i 102,20 yen. Onsdag ved 17-tiden kostede en euro 1,3590 dollar og 139,35 yen, mens en dollar kostede 102,45 yen.

Dagens data for detailsalget ventes til en vis grad at være påvirket af de meteorologiske forhold på det nordamerikanske kontinent.

- Det dårlige vejr rammer de amerikanske data, og det påvirker stemningen lægger pres på dollaren. Den tendens til dollar-opkøb, vi har set indtil nu, synes at have ramt en mur, siger valutahandler Kazuo Shirai fra Union Bank i Los Angeles til Bloomberg News.

Detailsalget ventes at vise stagnation i januar efter en stigning i december på 0,2 pct. Dataene offentliggøres klokken 14.30.

I Australien viste ny statistik et uventet fald i beskæftigelse på 3700 personer i sidste måned. Økonomer adspurgt af Bloomberg havde ventet en stigning på 15.000. Samtidig steg ledigheden 0,2 pct.point til 6 pct., hvilket er det højeste arbejdsløshedsniveau siden juli 2003.

- Det australske arbejdsmarked har været det svage punkt i økonomien i det forløbne år, og det har ikke ændret sig. Aussie vil sandsynligvis fortsætte med at trække svarege i dag, siger valutastrateg Joseph Capurso fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Bloomberg News.

Australske dollar koster torsdag morgen 0,8935 US dollar mod 0,9045 US dollar onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA