Valuta: Amerikanske dollar på retræte mens japanske yen er på himmelflugt

Udgivet den 13-09-2024  |  kl. 06:32  |  

Dollar er på retræte på valutamarkedet fredag morgen.

Svækkelsen sker på baggrund af faldende renter, mens investorerne tager forskud på næste uges centralbankbonanza, hvor både Federal Reserve, Bank of England og Bank of Japan holder pengepolitiske møder.

Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger fredag morgen i 101,06 mod 101,57 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

YEN STYRKES MARKANT

Både euro og sterling styrkes, men det er yen, der ligger i overhalingssporet, når det gælder størrelsen af styrkelse.

Yen er særdeles følsom over for renteforskellen mellem det japanske og amerikanske rentemarked, og med udsigten til rentenedsættelse i USA kombineret med renteforhøjelse i Japan, presses den japanske valuta op.

Torsdag sagde en af den japanske centralbanks pengepolitiske medlemmer Naoki Tamura, at Bank of Japan bør hæve renten til mindst 1 pct. allerede i anden halvdel af næste regnskabsår.

Bemærkningen forstærker tidligere kommentarer, der peger på, at banken vil fortsætte med en konstant monetær stramning og derigennem normalisere pengepolitikken.

Det er første gang at banken har offentligt specificerede det niveau, som der sigtes efter for den kortsigtede rente.

Bank og Japan afslutter den pengepolitiske møderække torsdag i næste uge.

USIKKERHED OM STØRRELSEN AF FEDERAL RESERVES RENTEREDUKTION

Dagen inden, har Federal Reserve med så godt som 100 pct.s sikkerhed været på banen med en rentereduktion. Men størrelsen af den ventede nedsættelse er årsag til stor debat, om hvorvidt det bliver til en reduktion på 25 basispoint eller 50 basispoint.

Medierapporter i såvel Financial Times som Wall Street Journal tyder på, at bankens renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC) er tæt på 50/50, hvilket er en af grundene til, at markedsdeltagerne øger satsningen på en stor rentenedsættelse i næste uge.

Vurderingen bliver bakket op af torsdagens højere en ventede amerikanske data for arbejdsløshedsansøgninger.

Markedet indregner nu 43 pct. sandsynlighed for, at Federal Reserve sænker renten med 50 basispoint mod 27 pct. tidligere på ugen.

Samtidig er sandsynligheden for en 25 basispoints reduktion 57 pct. ifølge CME FedWatch.

I alt indregnes 113 basispoint lempelser på de tre resterende FOMC-møder i år.

En række blandede amerikanske økonomiske rapporter i uges løb har givet anledning til varierende renteforventninger.

En rapport torsdag viser, at antallet af fyringer forsat er lave, selvom arbejdsmarkedet er ved tabe pusten, mens andre data viste, at producentpriserne steg lidt mere end ventet i august grundet et opsving i arbejdsomkostningerne.

Dataene vil dog næppe få FOMC til at undlade at sænke renten.

- Men de bør tjene som en påmindelse om vigtigheden af at balancere begge sider af bankens mandat. Der er fortsat risici for, at inflationen måske ikke vender tilbage til målet så let, som alle, inklusive Federal Reserve, ser ud til at forvente, siger chefstrateg Ryan Brandham fra Validus Risk Management ifølge Reuters.

Federal Reserves mandat omhandler alene beskæftigelsen og inflationen.

Federal Reserve, Bank of England og Bank of Japan er overhalet af Den Europæiske Centralbank, der torsdag som ventet sænkede renten.

Men ECB-præsident Christine Lagarde dæmpede forventningerne til endnu en reduktion i næste måned, hvilket har styrket euro.

Dollar koster fredag morgen 140,80 yen mod 142,48 yen torsdag eftermiddag klokken 17.

Euro koster samtidig 1,1087 dollar mod 1,1040 dollar torsdag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,3144 dollar mod 1,3079 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år