Valuta: Argentiske peso under pres - sortbørshandlerne har kronede dage

Udgivet den 11-10-2023  |  kl. 13:23  |  

Den argentinske valuta, peso, ligger historisk svagt på det sorte marked, inden præsidentvalget i Argentina senere på måneden. På det sorte marked koster en dollar nu over 1000 peso, skriver Reuters.

Argentinerne har travlt med at køve amerikanske dollar, og det svækker landets egen møntfod.

Valget er om to uger, og argentinerne går til stemmeurnerne med bevidstheden om, at inflationen er over 120 pct. og rekordhøj fattigdom blandt befolkningen. Derfor har dollar længe været en "sikker havn", og argentinerne køber den amerikanske valuta, når de kan som en form for opsparing. Oveni vil den ledende kandidat til præsidentvalget, Javier Milei, erstatte pesoen med dollaren.

Der er strenge begrænsninger for adgangen til at kunne købe dollar, og derfor blomstrer den "blå dollar, der handles på den sorte børs. Den officielle kurs er 365 peso per dollar.

Men da det kun er tilladt at veksle peso for 200 dollar om måneden, søger folk andre steder hen.

PUND STABILT

I den anden ende af verden ligger det britiske pund stabilt efter en volatil uge, der har været domineret af, at investorerne har søgt de sikre havne på baggrund af krigen mellem Israel og Gaza og af et pludseligt skift i forventningerne til renten.

Et pund koster onsdag middag 1,2294 dollar og har ligget fladt gennem dagen. Tirsdag kostede et pund 1,2255 dollar.

Presset på dollar i forhold til euro fortsætter grundet de fortsat vigende amerikanske renter og dueagtige kommentarer fra den amerikanske centralbanks topfigurer. Samtidig afventes referatet fra centralbankens seneste pengepolitiske møde i renteudvalget, Federal Open Market Committee (FOMC), for detaljer om deltagernes indstilling til fremtidige renteudsigter.

Euro koster onsdag 1,0608 dollar mod 1,0597 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag