Valuta: Dagens rentemødereferat giver overbefolket sidelinje

Udgivet den 22-05-2024  |  kl. 06:32  |  

Samtlige markedsdeltagere holder sig på sidelinjen onsdag morgen, hvor investorernes fokus er rettet mod aftenens offentliggørelse af referatet fra den seneste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Og uden andre væsentlige data af forholde sig til, ligger markedet øde hen med ubetydelige udsving i snævre intervaller.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 5-tiden i 104,58 mod 104,57 tirsdag eftermiddag.

De senest dagens opfordringer fra Federal Reserves topfolk om at have tålmodighed, når det gælder rentenedsættelser øger interessen for referatet fra mødet i Federal Open Market Committee (FOMC), der er forbundsbankens pengepolitiske udvalg.

Investorerne har lænet sig op ad forventninger om rentenedsættelser, efter at sidste uges inflationsdata viste sig blidere en frygtet.

Men siden har en række af Federal Reserves topfolk slået en forsigtig tone an, og det har resulteret i en vigende tro på størrelsen af reduktionerne, der nu lyder på omkring 43 basispoint i år i forhold til sidste uges top på 52 basispoint.

Seneste har guvernør Christopher Waller, der er medlem af Federal Reserves bestyrelse, sagt, at han er nødt til at se flere måneder med gode inflationsdata, før han vil føle sig komfortabel med at støtte en lempelse af pengepolitikken.

Kommentaren blev ekkoet af centralbankens Cleveland-præsident, Loretta Mester, der som Christopher Waller hører til i den moderate ende af udvalgets strammere.

Wallers kommentar har dog givet markedet lidt nyt at gå efter.

- Han fortalte os grundlæggende, at hvis inflationen falder, vil Federal Reserve reducere renten. Det ene forudsætter det andet, men det siger ikke noget om, hvorvidt inflationen og renterne vil falde, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

Næste inflationsdata er den vigtige amerikanske forbrugerprisinflation, PCE-deflatoren, der offentliggøres i næste uge.

Deflatoren er Federal Reserves foretrukne inflationsindikator, og markedet ser dataene som en afgørende test for at bekræfte forventningerne om en fortsat faldende inflation.

Forud for næste uges data vil investorerne granske dagens referat fra FOMC for at søge efter yderligere indikationer om tankegangen på mødet.

Federal Reserve-topchef Jerome Powell udelukkede renteforhøjelser på den efterfølgende pressebriefing, efter at FOMC holdt renten i ro på mødet.

Dollar koster onsdag morgen 156,28 yen mod 155,95 yen tirsdag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0860 dollar mod 1,0859 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,2720 dollar mod 1,2722 dollar tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel