VALUTA: DEM svækket bredt undtagen over for SEK og NOK

Udgivet den 05-03-1997  |  kl. 08:06  |  

Den tyske D-mark er blevet svækket markant over for en række valutaer, hvor de eneste undtagelse er svenske og norske kroner, som ligeledes ligger svagt. Svækkelsen af den tyske mark skyldes, at Bundesbank-medlem Palm, der er velanset i finanskredse og betragtes som en af høgene i Bundesbank, tirsdag aften sagde, at det ikke var noget problem for Bundesbank - heller ikke fra en inflationær synsvinkel, at den amerikanske dollar var styrket.

Det har fået USD til at stige markant, så den onsdag morgen lå i 171,40, og hvor teknikken tilskriver et handelsinterval på 171,10-172,25. Stemningen omkring den amerikanske dollar beskrives dog fortsat som så positiv - set i lyset af den stærke amerikanske økonomi - at dollaren kan bryde 172,25 DEM. Sker det, tilskriver teknikken, at der er åbnet op for stigninger op til 176,50 DEM.

Den amerikanske dollars styrkelse over for D-mark har dog ikke betydet, at dollaren er gået stærkere over for japanske yen. Det skyldes, at den amerikanske finansminister Rubin tirsdag aften sagde, at USAfortsat kiggede meget nøje på den amerikansk-japansk handelsbalance, og at USA ikke ville tillade et højere japansk overskud. Dermed indikerede han, at amerikanerne ikke vil acceptere en svækket yen.

Den danske krone er gået lidt stærkere over for D-marken, så den onsdag morgen lå i 381,30 DKK for 100 DEM. Styrkelsen skyldes dels den generelle DEM-svækkelse, men ligeledes Nationalbankens tal for valutareserverne ultimo februar, der viste, at valutareserverne kun faldt med 0,6 mia. kr. i februar til 95,7 mia. kr. Faldet var langt mindre end ventet.

Markedet vil i dag holde øje med de danske handels- og betalingsbalancetal, der offentliggøres kl. 9.30. Her ventes et overskud på handelsbalancen på lidt over 2 mia. kr., mens betalingsbalancen ventes at udvise et underskud på 3 mia. kr. I USA skal centralbankdirektør Alan Greenspan i eftermiddag holde tale, og der vil man afvente nye rentesignaler.

NB! Se krydskurser længere ned på siden.











VALUTAKURSER
KRYDS Onsdag kl. 07.40Mandag kl. 07.50
USD/DEM 171,40 170,21
USD/JPY 121,63 121,80
DEM/DKK 381,30 381,60
USD/DKK 653,54 649,52
DEM/SEK 446,80 447,50
DEM/FRF 337,30 337,65
GBP/DEM 276,60 274,40
Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud