Valuta: Dollar i stærkeste niveau over for yen i fem måneder

Udgivet den 27-12-2024  |  kl. 06:33  |  

Dollar befinder sig fredag morgen tæt på sit stærkeste niveau i fem måneder over for både den japanske yen og euro, men over de seneste dage - siden de danske markeder lukkede for julen mandag er udsvingene i valutamarkedet relativt begrænsede.

Udslagsgivende synes fortsat at være retorikken fra de store centralbanker i Washington, Frankfurt og Tokyo samt overvejelser over konsekvenserne af de tiltag, den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, vil præsentere.

Hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, noteres en strammere pengepolitisk tone, da topchefen Jerome Powell tidligere på måneden udtalte, at banken vil være forsigtig med yderligere nedsættelser.

Omvendt tolkes signalerne fra Bank of Japan i retning af, at der her vil være en mere nølende tilgang til fortsatte stramninger.

Et resumé af udtalelser fra det pengepolitiske møde i Bank of Japan i december, der blev offentliggjort fredag, viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at nogle mødedeltagere var mere sikre på en renteforhøjelse på kort sigt, mens andre forblev vage i usikkerhed om udviklingen for lønninger og den kommende Donald Trump-administrations politik.

Samtidig er der tegn på en mere lempelig pengepolitik i euroområdet.

Trumps lempelser af regulering, skattelettelser, toldstigninger og strammere indvandring ses som både vækstfremmende og inflationsfremmende af økonomer.

Facit bliver ifølge Reuters, at dollaren er på vej mod en styrkelse på 5,4 pct. i december over for yen og på 11,9 pct. for året.

Euroen koster fredag morgen 1,0409 dollar mod 1,0391 dollar mandag eftermiddag før jul.

Samtidig handles dollar for 157,58 yen mod 157,13 yen mandag før jul.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter