VALUTA: Dollar på vej mod ny test af 1,8500 DM - afventer Welteke
København--30. juli--NetPosten--Dollaren er nu kommet op igen og ser ud til at være på vej til en ny test af det psykologiske og tekniske 1,8500 DM-niveau.
Dollaren faldt mod D-marken i New York i aftes og bundede i 1,8265 DM, men den kom sig i løbet af natten i takt med en stigende dollar/yen og handledes i morges i 1,8365 DM. Her lå den i lang tid, men er nu trukket stille og roligt op i 1,8435 DM og har netop været oppe i 1,8450 DM. En handler siger, at det ligner en test af 1,8500 DM senere i dag. Markedet afventer nu kl. 16.00, hvor et Bundesbank-medlem, Welteke, skal tale. Bundesbank-medlem Kbnick's kommentarer til Handelsblatt i dag (se artikler) påvirkede ikke dollaren, idet han ikke er en særlig betydelig mand i markedet. Man ved ikke, om det er tomme trusler, men mange tror ikke på en renteforhøjelse i Tyskland. Derfor ventes spændt på Welteke, der kan give yderligere fingerpeg om Bundesbanks holdning.
Markedet afventer torsdagens og fredagens stærke tal fra USA om BNP-væksten i 2. kvartal og beskæftigelsesudviklingen. Dagens boligsalgstal kl. 1600 ventes ikke at tiltrække den store opmærksomhed.
Dollaren gik over 118 Y i morges, efter at tal for den japanske industriproduktion var lidt dårligere end ventet, hvilket svækkede yen'en, da udsigten til en snarlig renteforhøjelse i Japan nu er blevet endnu svagere. Den er nu igang med en test af 119 Y-modstanden. Mark/yen er røget op i 64,45 Y.
Pundet er gået sine egne veje. Investorerne er bange for en økonomisk overophedning i Storbritannien, hvilket lægger en dæmper på den britiske valuta. Alligevel er det nu kommet op på 3,00 DM igen. Pund/dollar ligger stabilt.
Der oplevedes en blødere tone i liren efter udtalelser fra det tyske Ifo-institut, som udelukker en italiensk deltagelse i ØMU'en fra starten. Dette svækkede ITL fra 971,50 L til 976 L, men nu er D-marken svækket lidt igen til 974,75 L.
Der har været lidt sælgere i svenske kroner, bl.a. har en amerikansk bank solgt ud. SEK er senest handlet i 434,00 DEM/SEK, men handlere siger, at det kun er en korrektion og at den ventes at genoptage sin optrend senere. Men det kommer an på dollaren. Hvis den svækkes, vil D-marken stige over en bred kam.
NB! Se krydskurser længere nede på siden.
KRYDS | Onsdag kl. 13.40 | Onsdag kl. 08.05 |
---|---|---|
USD/DEM | 184,35 | 183,60 |
USD/JPY | 118,95 | 118,35 |
DEM/DKK | 380,80 | 380,80 |
USD/DKK | 702,00 | 699,15 |
DEM/SEK | 434,00 | 432,45 |
DEM/FRF | 337,05 | 337,05 |
GBP/DEM | 300,00 | 299,50 |
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›