Valuta: Dollar på vej på ugestyrkelse trods seneste dages svækkelse

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 13:20  |  

Den amerikanske dollar er på vej mod sin femte uge i streg med styrkelse - selv om den har oplevet et par dage med svækkelse efter blandede nøgletal. Senest et større fald end ventet i detailsalget og et jobtal, der viste stramt arbejdsmarked i USA. Det er mindskede forventninger til rentesænkninger, der holder dollar relativ styrket.

Eftermiddagens tal for udviklingen i producentpriserne i USA januar kan dog ændre billedet, hvis de afviger fra forventningerne om en vækst på 0,1 pct. på månedsbasis og 0,6 pct. på årsbasis.

Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger eftermiddag i 104,26 mod 104,38 torsdag eftermiddag ved 17-tiden. Sidste fredag var niveauet 104,11.

Markedsdeltagerne ser nu en 53 pct.s chance for en rentenedsættelse i juni, ifølge CME FedWatch, skriver Reuters. Nu ventes 100 basispoint af rentesænkninger i år, meget lavere end de 160 basispoint, som var vurderingen i slutningen af sidste år.

Euro koster fredag eftermiddag 1,0780 dollar mod 1,0761 dollar torsdag eftermiddag og 1,0784 sidste fredag. Britiske pund ligger i 1,2600 dollar mod 1,2584 dollar torsdag eftermiddag.

Den japanske valuta, yen, ligger fortsat omkring 150 yen mod dollar. Det er det niveau, der vurderes som et niveau, hvor centralbanken, Bank of Japan, vil intervenere fysiske og ikke bare verbalt.

- Den aftagende effektivitet af de verbale indgreb kræver, at de japanske embedsmænd træffer konkrete foranstaltninger for at bremse tempoet i yensvækkelsen, hvis den amerikanske statsobligationsrente stiger yderligere, siger valuta chef Kieran Williams fra InTouch Capital Markets ifølge Reuters.

Dollar koster fredag eftermiddag 150,19 yen mod 150,06 yen torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg