Valuta: Dollar rammer svageste niveau over for euro i to uger

Udgivet den 18-03-2019  |  kl. 14:11  |  

Den amerikanske dollar svækkes mandag eftermiddag over for euro, og i krydset mellem de to store valutaer handles dollar i det svageste niveau siden starten af marts.

Svækkelsen af dollar sker forud for denne uges rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvor der ikke ventes nogen ændringer i de nuværende rentesatser, hvis der tages udgangspunkt i den rundspørge, som Bloomberg News har lavet op til rentemødet.

I stedet bliver det centralbankens retorik og fremtidige planer, som kommer i fokus. Særligt vil der blive holdt øje med tegn på, hvordan, hvornår og om de kvantitative stramninger vil blive udfaset, vurderer Niels Christensen, der er valutastrateg i Nordea.

- At dømme efter den nuværende konsensusforventning bliver det i fjerde kvartal 2019. Tegn på en tidligere udfasning vil styrke vores moderat negative syn på dollaren, skriver han i en kommentar.

Mandag eftermiddag koster euro 1,1349 dollar mod 1,1324 dollar fredag eftermiddag, mens dollar mandag eftermiddag ligger i 111,53 yen mod 111,57 yen fredag eftermiddag.

Ligesom dollar svækkes over for euro, så svækkes britiske pund over for dollar, da et pund mandag eftermiddag ligger i 1,3243 dollar mod 1,3278 dollar per pund fredag eftermiddag.

I sidste uge blev premierminister Theresa Mays brexit-aftale med EU endnu en gang afvist, men samtidig blev politikerne enige om, at de ikke er interesserede i en udtræden af unionen uden nogen aftale, og der blev nået enighed om at anmode EU om en udsættelse af datoen for briternes udtræden, der ellers er fastsat til 29. marts.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
16/07/19

 
5,33%
 
16/07/19

 
4,71%
 
16/07/19

 
3,76%
 
16/07/19

 
2,37%
 
16/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder