Valuta: Dollar styrket og yen fastholder nyt niveau

Udgivet den 01-08-2024  |  kl. 13:35  |  

Onsdagens stramning af den japanske pengepolitik var med til at svække dollar, men torsdag er det blandt andet geopolitikken, der styrker dollar igen.

Sammen med en global økonomi, der er på vej ned i gear, er det øgede geopolitiske spændinger, der støtter dollar. Dollar er traditionelt en "sikker havn" for investorer i øjeblikke med stress på de finansielle markeder.

På indeksniveau, hvor dollar vægtes mod euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, handles den amerikanske valuta torsdag først på eftermiddagen i 104,40 mod 104,16 onsdag ved 17-tiden.

- Geopolitikken og makromiljøet andre steder i verden er faktisk ikke det bedste, siger Chris Turner, der er chef globale markeder hos ING til Reuters.

- Det er helt klart at vi stadig har reelle spændinger i Mellemøsten og fremstillingssektoren ser ud til at være i recession i store dele af Europa og Asien, tilføjer han.

Japanske yen er styrket næsen 7,5 pct. over den seneste måned, hvor udgangspunktet var det svageste niveau over for dollar i knap 40 år. Og onsdagens overraskende store renteløft fra den japanske centralbank styrkede valutaen yderligere.

Torsdag er der tale om en marginal styrkelse i forhold til sidst på eftermiddagen onsdag.

Dollar koster torsdag morgen 150,34 yen torsdag først på eftermiddagen mod 150,44 yen per dollar onsdag klokken 17. Efter onsdagens rentemelding fra Bank of Japan styrkedes yen fra lige under 153 yen for en dollar til liger over 150 yen.

Euro koster samtidig 1,0794 dollar mod 1,0822 dollar onsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Fredag er der fokus på den amerikanske arbejdsmarkedsrapport og senere vil der være fokus på næste inflationsdata, der offentliggøres midt i indeværende måned.

Pund koster 1,2772 dollar torsdag først på eftermiddagen mod 1,2843 dollar onsdag. Styrkelsen af dollar mod pund fandt sted inden den ventede rentemelding fra Bank of England kl. 13.00 torsdag.

Banken sænkede renten helt som ventet af analytikerne ifølge Bloomberg med 25 basispoint til 5,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport