Valuta: Euro styrkelse over for dollar fastholdes

Udgivet den 19-02-2014  |  kl. 06:52  |  

Den fælleseuropæiske euro holder fast i tirsdagens bredt baserede styrkelse onsdag morgen, mens dollaren tog et stød fra såvel gårsdagens bløde økonomiske data samt rapporter om, at udenlandske investorer har solgt ud af amerikanske aktiver i slutningen af sidste år.

Euro koster onsdag morgen 1,3785 dollar og 140,70 yen, mens en dollar står i 102,25 yen. Tirsdag ved 17-tiden kostede en euro 1,3755 dollar og 140,90 yen, mens en dollar kostede 102,25 yen.

Skuffende data fra fremstillingssektoren i New York regionen og fra det amerikanske boligmarked føjedes tirsdag eftermiddag til bekymringerne om, hvorvidt Federal Reserve vil være lidt mere tålmodig i centralbankens neddroslingsplaner, hvilket gav sig udslag i et mindre rentefald.

Samtidig viste nye data fra det amerikanske finansministerium, at de udenlandske investorer solgte amerikanske aktiver for næsten 120 mia. dollars i december.

Alene den kinesiske beholdning af amerikanske T-bond faldt 47,8 mia. dollar i december, hvilket faldt sammen med, at Federal Reserve annoncerede beslutningen om at reducere de månedlige obligationsopkøb med 10 mia. dollar til 75 mia. dollar - en beslutning som blev fulgt op med endnu en reduktion på januars FOMC-møde på yderligere 10 mia. dollar til 65 mia. dollar.

- Dollaren bliver ved med at blive solgt, især over for euro. Investorerne er nødt til at være på vagt over for de nedadrettede risici fra de amerikanske data. Investorerne vil være på udkig efter Federal Reserves syn på økonomien, siger valutastrateg Yuki Sakasai fra Barclays i New York og henviser til onsdagens referat af det seneste FOMC-møde i den amerikanske centralbank. Referatet bliver offentliggjort onsdag aften danske tid.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB
09:13 Aktier/åbning: Revanche til C25 efter svær ugestart
09:02 Genmab-aktien rummer potentiale på 40 pct. ifølge Handelsbanken
08:53 Obligationer/åbning: Spinkel rentestigning i vente på amerikanske nøgletal
08:36 Alm. Brand får genoptaget dækningen med "køb" hos Carnegie
08:13 Bank of Japan overvejer renteløft i næste uge
08:10 Aktier/tendens: Positive vinde fra USA kan blæse over C25 på analysetung dag
07:40 Tysk Vestas-konkurrent har landet ordrer i Tyrkiet for 638 MW