Valuta: Fransk valg holder hånden under euro
Udkomme af det franske valg holder mandag hånden under euro, der ikke har været så stærk siden anden uge af juni.
Det er det franske valgresultat, der hiver euro op, efter at Marine Le Pens nationalistiske, euroskeptiske parti, National Samling, klarede sig dårligere end ventet i anden valgrunde.
- Men at venstrefløjspartierne nu stormer frem samt en stigende politisk usikkerhed kan give anledning til bekymring over det franske finansunderskud og stabiliteten i euroområdet på mellemlang sigt, siger Ken Cheung, valutastrateg hos Mizuho Securities, til Reuters.
En euro koster mandag ved 13-tiden 1,0829 dollar mod 1,0824 dollar fredag eftermiddag.
Mandag skal der desuden 0,9705 schweizerfranc til en euro, hvilket er det laveste niveau i en uge. For en uge siden - efter den første valgrunde i det franske, hvor National Samling stormede frem - skulle der mod 0,9696 schweizerfranc til en euro.
Alpevalutaen har tidligere nydt godt af investorernes bekymring for konsekvenserne i eurozonen grundet den potentielle ustabilitet i Frankrig.
- Efter vores mening er det usandsynligt, at valgresultatet vil få en langvarig negativ indvirkning, da der i det væsentlige ikke vil være nogen væsentlig ændring i den politiske situation i nationalforsamlingen, siger seniorøkonom Andrzej Szczepaniak i Nomura til Reuters.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯