Valuta: Investorer skuer mod referat fra amerikansk centralbanks seneste møde

Udgivet den 18-02-2025  |  kl. 06:32  |  

Der står amerikansk told og effekten på renten på amerikanske T-bonds på programmet på valutamarkedet tirsdag morgen.

Markedet er roligt oven på mandagens amerikanske helligdagslukning. Investorerne foretrækker at se frem mod onsdagens referater fra den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde i januar for at få bedre indblik i, hvordan det monetære udvalg, Federal Open market Comittee (FOMC) forsøger at afveje risikoen for en bredere handelskrig i kølvandet på præsident Donald Trumps aggressive handelspolitik.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 106,91 mod 106,77 mandag eftermiddag.

Amerikanske data i sidste uge viste, at de amerikanske forbrugerpriser steg i det højeste tempo i næsten halvandet år i januar, hvilket understreger Federal Reserves kommentarer om, at det ikke haster med at genoptage rentereduktionerne, mens der hersker voksende usikkerhed om den økonomiske udvikling.

- Den handelspolitiske usikkerhed er rekordhøj ... og i betragtning af, at arbejdsmarkedet er solidt, er der ingen tvingende grund til at reducere renterne umiddelbart. En længere pause i første halvdel af indeværende år ser berettiget ud, for det vil give Federal Reerve tid til at vurdere virkningen af handelstiltagene på inflationen, skriver ANZ i et notat ifølge Reuters.

Den australske bank venter, at rentenedsættelserne fra den amerikanske centralbank vil blive genoptaget i andet halvår, med yderligere 75 basispoint i ventede reduktioner.

De finansielle markeders konsensus er dog knap så optimistiske, idet den generelle vurdering er nedsættelser på samlet 40 basispoint i år.

Referatet fra FOMCs januarmøde er ugens eneste store markedspåvirkende offentliggørelse fra USA.

I den asiatiske handel er japanske yen stabil i den tidlige handel, oven på mandagens solide BNP-data fra fjerde kvartal. Og med en overraskende høj inflationsrate, står den japanske centralbank til at fortsætte med at normalisere pengepolitikken gennem at skrue op for de japanske renter.

Inflation eller rettere mangel på samme har gennem et årti været japanske økonomis største hovedpine, men nu ser det endelig ud til at være definitivt slut med de ultralempelig monetære forhold.

Dollar koster tirsdag morgen 151,91 yen mod 151,37 yen mandag eftermiddag.

Euro koster samtidig 1,0467 dollar mod 1,0480 dollar mandag eftermiddag, mens pund koster 1,2605 dollar mod 1,2606 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud