Valuta: Investorerne i venteposition forud for arbejdsmarkeds-data

Udgivet den 05-09-2024  |  kl. 06:32  |  

Valutamarkedet er gået i venteposition torsdag morgen.

Bevægelser er så godt som ikke eksisterende, mens markedsdeltagerne venter på nye økonomiske nøgletal, der kan indikere tilstanden af det vigtige amerikanske arbejdsmarked.

På indeksniveau, hvor dollar vægtes mod euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, handles den amerikanske valuta torsdag morgen i 101,29 mod 101,28 onsdag ved 17-tiden.

De globale markeder har været på kanten af stolen de senest dage, og især aktierne er blevet hårdt ramt, efter at blødere end ventet amerikanske data tidligere på ugen gav anledning til opblussede bekymringer for, at vækstudsigterne for verdens største økonomi er mindre rosenrøde end hidtil antaget, og at tilstanden af arbejdsmarkedet er værre end forventet.

Det har fået frygten for recession til at blusse op og sendt renterne ned, mens den amerikanske rentekurve er nu fladet fuldstændigt ud for første gang i to år.

Recessionsfrygt har ført til investorflugt fra risikable aktiver i jagten efter sikkerhed, der valutamæssigt betyder en styrkelse af japanske yen.

Samtidig spøger en større rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, end hidtil ventet i baggrunden.

- Markederne bliver bekymrede. Der var engang, hvor markedet kun fokuserede på positive nyheder. Der er en mærkbar ændring, da markedet nu fokuserer på negative nyheder og beslutter sig for frasalg, siger investeringschef Hemant Mishr fra S Cube Capital i Singapore til Reuters.

Med arbejdsmarkedet i centrum for markedets opmærksomhed, var onsdagens skuffende amerikanske jobåbninger, der faldt til det laveste i tre et halvt år en klar indikator for, at trykket er gået af arbejdsmarkedet.

- Data for jobåbninger for juli viste ingen tegn på, at den igangværende afkøling af arbejdsmarkedet nærmer sig en ende. For Federal Reserve bekræfter dataene, at arbejdsmarkedet ikke længere er en kilde til inflationspres på den amerikanske økonomi, skriver økonomer fra Wells Fargo i et notat ifølge Reuters.

Torsdag kommer tal for nye ansøgninger om arbejdsunderstøttelse og fredag bliver arbejdsmarkedsrapporten for august offentliggjort.

Dataene kan give et hint om, hvorvidt den amerikanske centralbanks pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee, vil reducere renten med 25 eller 50 basispoint, når næste pengepolitiske møde finder sted om mindre end to uger.

Markedet ser nu 44 pct. sandsynlighed en stor rentenedsættelse mod 38 pct. for en uge siden ifølge CME FedWatch, men det kan ændre sig, hvis arbejdsløsheden viser sig at være højere end estimeret.

- Vores estimat er, at den vil være på 4,2-4,3 pct. Hvis den er mere end 4,5 pct., tror jeg, markedet vil begynde at forvente en nedsættelse på 50 basispoint, siger Hemant Mishr.

Dollar koster torsdag morgen 143,74 yen torsdag morgen mod 144,12 yen per dollar onsdag klokken 17.

Euro koster samtidig 1,1081 dollar mod 1,1090 dollar onsdag eftermiddag ved 17-tiden, og pund sterling koster 1,3151 dollar torsdag morgen mod 1,3161 dollar onsdag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25