Valuta: Nøgletal styrker dollar og belaster euro

Udgivet den 16-05-2018  |  kl. 13:46  |  

Styrkelsen af dollar fortsætter onsdag, hvor euro kan købes for 1,1790 dollar mod 1,825 dollar tirsdag eftermiddag og 1,1865 dollar onsdag morgen.

Stigende amerikanske renter, der styrker dollar, og skuffende nøgletal for blandt andet prisudviklingen i eurozonen, der samtidigt svækker euro, er baggrunden for udviklingen. Og måske er der udsigt til et større comeback for dollar i løbet af 2018, spekulerer Nordea i notatet Navigator.

Her bemærker Nordea, at dollar på få uger er styrket 5 pct. til 6,30 kr., og det er dermed over intervallet mellem 5,84 kr. og 6,12 kr., som dollar har befundet sig i de tre måneder frem til midten af april. Næste sigtepunkt er 6,44 kr., som var topprisen for dollar i danske kr. i fjerde kvartal sidste år.

Renten på den toneangivende amerikanske T-bond har passeret 3,0 pct., og markederne afventer nu, om nye positive nøgledata kan trække renten endnu længere op og dermed styrke dollar. Onsdagens tal drejer sig om udviklingen på boligmarkedet i april, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News er forberedte på fald i både det påbegyndte boligbyggeri og udstedelse af byttetilladelser. Til gengæld ventes der mindre stigninger i industriproduktionen og kapacitetsudnyttelsen.

Omvendt er euro mere akut belastet af den usikkerhed, som den politiske situation i Italien giver anledning til med optræk til et regeringssamarbejde mellem de eurokritiske partier Femstjernebevægelsen og Liga Nord.

Overfor japanske yen er dollar onsdag eftermiddag svagt svækket til 110,18 yen fra 110,35 yen tirsdag eftermiddag, men mod kun 109,20 yen ved ugens begyndelse.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
10:59:02

 
0,00%
 
10:59:02

 
0,04%
 
10:59:02

 
0,00%
 
10:59:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder