Valuta: Norsk krone i hopla efter stærke nøgletal

Udgivet den 30-10-2013  |  kl. 15:38  |  

Den norske krone styrkes over en bred kam onsdag eftermiddag, efter at formiddagen bød på et par solide nøgletal fra den norske økonomi.

Den norske valuta styrkes over for samtlige de store peers efter de opløftende meldinger vedrørende arbejdsløsheden og detailsalget i det olierige land mod nord.

Over for euro styrkes den norske krone med 0,2 pct., så en euro onsdag eftermiddag koster 8,0879 nkr. mod 8,1062 nkr. ved dansk lukketid tirsdag, mens styrkelsen over for dollar ligeledes er på 0,2 pct. Dermed koster en dollar onsdag eftermiddag 5,8756 nkr. mod 5,8869 nkr. ved dansk lukketid tirsdag.

Over for den danske krone styrkes den norske af slagsen også med 0,2 pct. sammenlignet med niveauet ved dansk lukketid tirsdag. Dermed skal der onsdag eftermiddag blot 1,0845 nkr. til at erhverve sig en dansk krone mod 1,0868 nkr. per dansk krone tirsdag ved 17-tiden.

Baggrunden for styrkelsen af den norske krone er, at data onsdag formiddag viste, at arbejdsløsheden i Norge faldt til 3,5 pct. i august mod en ventet fastholdelse på 3,6 pct. blandt økonomerne ifølge Bloomberg News.

Samtidig voksede det norske detailsalg med 0,7 pct. på månedsbasis i september. Det var mere end ventet blandt økonomerne, der blot sigtede efter en stigning på 0,5 pct. ifølge estimater fra Bloomberg News.

I det tunge valutakryds mellem euro og dollar styrkes den fælleseuropæiske valuta en smule onsdag, hvor en euro koster 1,3769 dollar.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA
11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
09:29 Aktier/åbning: Unibrew til bunds på skuffende regnskab - Novonesis belønnes
09:10 Ølgigant leverer bedre end ventet
09:00 Leo Pharma arbejder sig videre mod børsen: Ser kraftig forbedring af lønsomheden i 2025
08:57 Obligationer/åbning: Uændret rente trods svage tyske forbrugertal
08:56 Sydbanks regnskab skæmmes af nedskrivninger og resultatnedgang i vente i 2025
08:37 Aktier/tendens: Jyske Bank øger udbyttet mens Unibrew og Novonesis skuffer
07:58 Jyske Bank ser nedgang i 2025 og modvinden mærkes allerede i fjerde kvartal 2024
07:54 TCM ender i toppen af prognosespænd og ser med forsigtig optimisme på 2025
07:49 Ørsteds kursmål sænkes til 330 kr. fra 360 kr. af Deutsche Bank
07:42 Jyske Bank vil købe egne aktier for 2,25 mia. kr. og udbetale udbytte på 24 kr.
07:28 Unibrews kursmål hæves til 650 kr. fra 620 mio. kr. hos Nordea
07:25 Ølgigant leverer bedre end ventet