Valuta: Penduludsving uden udsigt til væsentlige ændringer

Udgivet den 22-01-2014  |  kl. 07:02  |  

De internationale valutamarkeder fortsætter de seneste dages pendulsvingninger for hovedvalutaerne onsdag morgen. Japanske yen har været i fokus i kraft af det pengepolitiske møde i den japanske centralbank, men udfaldet var en fastholdelse af de massive lempelser, mens bankens økonomiske prognoser kun blev justeret marginalt. Yen svækkes dog en anelse.

Euro koster onsdag morgen 1,3556 dollar, mens dollar står i 104,49 yen. Tirsdag ved 17-tiden kostede euro 1,3550 dollar, mens en dollar kostede 104,15 yen. Samtidig går der 141,63 yen på en euro mod 141,25 yen tirsdag eftermiddag.

Nu da onsdagens pengepolitiske møde i Bank of Japan ikke gav anledning til overraskelser, drejes investorernes fokus lige så stille over mod næste uges tilsvarede møde i Federal Open Market Committee.

Investorerne havde sat næsen op efter signaler fra Bank of Japan om, at centralbanken ikke vil tøve med at skride til handling for at bekæmpe eventuelle økonomisk tilbageslag forud for forhøjelsen af omsætningsafgift i april.

Bank of Japan nøjedes med - som vanligt - at pointere, at udviklingen overvåges nøje samt at justeringer vil blive gennemført, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

I Australien er inflationen overraskende steget til over middelværdien i den australske centralbanks prognoser. Kerne-prisstigningerne i fjerde kvartal var på 2,6 pct. mod de ventede 2,3 pct., mens de overordnede forbrugerpriser steg 2,7 pct. mod de ventede 2,4 pct.

Dermed er forventningen om en rentereduktion fra Reserve Bank of Australia blevet væsentligt neddroslet, og reaktionen i valutamarkedet er en klar styrkelse af australske dollar, der onsdag morgen koster 0,8865 US-dollar mod 0,8795 US-dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag