Valuta: Tyrkiets inflation nærmer sig 60 pct. og lira svækkes let

Udgivet den 04-09-2023  |  kl. 13:58  |  

Tyrkiets udfordringer med tårnhøj inflation fortsætter.

Det viser den seneste forbrugerprisstatistik mandag, hvor prisstigningstakten opgøres til omtrent 59 pct. på årsbasis i august. Det er det højeste niveau siden begyndelsen af 2022.

Økonomer havde ifølge Bloomberg News ventet en inflation på omkring 56 pct. mod cirka 48 pct. i juli.

På månedsbasis steg priserne med hele 9,1 pct. mod ventet 6,5 pct. I juli steg forbrugerpriserne med 9,5 pct. fra juni.

Den markante inflation fik i slutningen af august den tyrkiske centralbank til at hæve sin toneangivende rente med hele 750 basispoint til 25 pct., men centralbanken halter bagefter, lyder det fra Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

- Tyrkerne er kommet alt for sent i gang med at stramme pengepolitikken i forhold til den bragende høje inflation sidste år, skriver han i en kommentar.

- Priserne i Tyrkiet er over det seneste år steget mere end de samlede danske forbrugerpriser siden årtusindeskiftet. Tyrkerne har på blot et år haft prisstigninger, der svarer til de seneste 23 års inflation i Danmark, tiløjer han.

På valutamarkedet ligger den tyrkiske lira mandag eftermiddag en smule svækket i 26,78 lira per dollar mod 26,72 lira fredag eftermiddag ved 17-tiden.

Den tyrkiske lira ramte det svageste niveau nogensinde i starten af august, hvor prisen for en dollar en overgang var 27,30 lira.

En euro koster mandag middag desuden 1,0805 dollar mod 1,0805 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  macro❯  Forex❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA