Valuta: Uden sikker retning under indtryk af mangeartede impulser

Udgivet den 27-10-2020  |  kl. 15:37  |  

Mangeartede impulser spreder tirsdag en vis grad af handlingslammelse i valutamarkedet, hvor udsvingene i styrkeforholdene mellem de store valutaer er begrænsede.

I forhold til bekymringerne over stadigt stigende smittetal for coronavirus ville under almindelige omstændigheder støtte dollar i valutaens rolle som "sikker havn". Og det samme burde mandagens hårde fald for de amerikanske aktier.

Men usikkerhed om effekten af det snarlige amerikanske præsidentvalg holder valutahandlerne på sidelinjen og uden større interesse i at opbygge positioner, noterer nyhedsbureauet Reuters.

Brexit-forhandlinger føjer sig til listen over faktorer, der bidrager til usikkerhed i markedet.

Men japanske yen - der også ses som "sikker havn" - styrkes, men ikke schweizerfranc, der eller også ses i den familie.

- Mange kilder til usikkerhed hindrer fortsat en klar tendens i at manifestere sig, konstaterer analytikere i italienske Unicredit over for Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet ser valutahandlerne en sejr til demokraten Joe Biden i tirsdagens præsidentvalg som en ulempe for dollar - især hvis demokraterne også vinder flertal i Senatet. Demokraterne ventes nemlig at vedtage store hjælpepakker til den amerikanske økonomi og dermed øge efterspørgslen efter valuta med et større risikoelement end dollar.

Tirsdag eftermiddag handles euro i 1,1825 dollar mod 1,1829 dollar tirsdag morgen og 1,1815 dollar mandag eftermiddag. Dollar koster 104,56 yen tirsdag eftermiddag mod 104,76 yen tirsdag morgen og 104,87 yen mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Forex❯ 

Relaterede nyheder