Valuta: Yen styrkes på uensartede holdinger i Bank of Japan

Udgivet den 08-08-2024  |  kl. 06:37  |  

Den japanske yen vinder terræn torsdag morgen i en hektisk uge med både stor styrkelse og svækkelse. Fra morgenstunden er det divergerende holdninger i landets centralbank, der understøtter valutaen.

Imens er også den amerikanske dollar ramt af en bred svækkelse torsdag morgen.

Yen har haft en turbulent uge, efter at den japanske centralbank, Bank of Japan, sidste uge løftede renten. Det fik investorerne til med en vis hast at afvikle deres carry-handler - lån taget i lavrentevalutaer og investeret i noget med højere afkast. Rentestigningen betød, at låntagerne pludselig måtte sælge for at betale deres kreditorer.

Onsdag gik det dog i modsat retning, da Bank of Japans vicechef Shinichi Uchida nedtonede sandsynligheden for en yderligere rentestigning i den nærmeste fremtid.

Et referat fra Bank of Japans rentemøde i juli viste omvendt, at flere i centralbanken vurderede, at renten skal hæves til mindst 1 pct. mod nuværende 0,25 pct.

- Selv om Bank of Japan holder inde for nu, vil den sandsynligvis fortsætte sin rejse mod en normalisering af pengepolitikken i de kommende måneder, siger Vasu Menon, der er direktør i OCBC, til Reuters.

- Det kan være for tidligt at åbne champagnen, da markedet stadig er sårbart over for negative nyhedsstrømme og andre globale usikkerheder, fortsætter han.

Den amerikanske dollar presses sideløbende af udsigten til rentesænkninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Sidste uges svage nøgletal for industrisektoren og jobmarkedet fik mandag flere til at opfordre til store og hastige rentenedsættelser. Siden er markedet landet på i alt fire lempelser i år, hvoraf den første ventes i september i form af en rentesænkning på 50 basispoint til 4,75-5,00 pct.

Euro koster torsdag morgen 1,0936 dollar mod 1,0932 dollar onsdag eftermiddag.

Imens går der 146,33 yen på én dollar mod 147,29 yen onsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:48 Obligationer/åbning: Renten stiger inden jobtal fra USA
08:30 Bang & Olufsens vækst presses af Kina - fastholder forventningerne til hele året