Valutastillingen, august: 119,4 mia kr
København--4. september--NetPosten--Valutareserven mindskede i august til 119,4 mia. kr. fra 120,2 mia. i juli, oplyser Nationalbanken mandag. Markedet havde ventet et uændret tal på 120,2 mia. kr.
Formindskelsen afspejler, at Nationalbanken netto har solgt valuta for 0,2 mia. kr., og at staten har tilbagebetalt lån i udlandet for 0,6 mia. kr.
Fra januar til august har Nationalbanken ialt solgt valuta for 39,0 mia. kr., mens staten har tilbagebetalt lån i udlandet for 6,9 mia. kr. netto. Dermed er valutareserven mindsket med 45,9 mia. kr. i år.