Veloxis: Topchef står til mulig kæmpegevinst

Udgivet den 23-09-2019  |  kl. 22:34  |  

Topchefen i Veloxis, Craig Collard, kan via et bonusprogram opnå en gevinst på knap 200 mio. kr., og selv om det er i mod anbefalingerne for god selskabsledelse, så har både Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden accepteret det for at skabe en succes i biotekselskabet.

Det skriver Finans.

- Craig Collard har skabt værdi i selskabet. Jeg anerkender, at det er mange penge, men det er kun penge, han kan få, hvis han leverer varen og skaber værdi for aktionærerne, forklarer Lundbeckfondens administrerende direktør, Lene Skole, til Finans.

Veloxis's administrerende direktør har gennem bonusprogrammet modtaget 77 mio. warrants, som på få år er blevet 294 mio. kr. værd. Prisen for at udnytte hver warrant oplyses ikke for Collard individuelt, men snitprisen for ledelsens warrantprogram er på 1,27 kr., og benyttes den, står Craig Collard til en gevinst på 196 mio. kr. før skat.

At bonusprogrammet er sammensat med den store gevinstmulighed forklares med, at det er nødvendigt for at tiltrække kvalificeret ledelse, hvis man skal konkurrere med lønniveauet i USA, hvor Veloxis i dag har alle sine medarbejdere siddende.

- Da Craig Collard kom til, måtte vi tilbyde en konkurrencedygtig pakke. Vi var i den situation, at Veloxis på det tidspunkt havde udfordringer og ikke var noget stærkt navn. I bund og grund kan man sige, at han var et langt stærkere navn end Veloxis. Indtil videre må man jo sige, at han leverer varen, siger Lene Skole.

Ligeledes i strid med anbefalingerne om god selskabsledelse, har Veloxis' bestyrelsesmedlemmer også modtaget warrants, der har en værdi mellem 10,8 og 14,5 mio. kr.

De to fonder ejer tilsammen mere end fire femtedele af Veloxis - med knap 40,8 pct. hver især.

Craig Collard blev udpeget til topchef i Veloxis den 10. december 2015. Siden da er aktien steget med næsten 120 pct.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge