Verdens største banker på ikke-vestlige hænder

Den seneste tids markante tab, og efterfølgende nedskrivninger og tab i finansverdenen, har åbnet op for en helt ny type kapital, og verdens største banker har taget imod, for at redde sig gennem den svære tid. Kapitalen bliver hentet i store nationale fonde fra Mellemøsten og Asien, men det giver politiske komplikationer.

Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk

Dette er femte del af en længere analyse fra NetPosten.dk, der hedder: En verden i recession. Artikelserien sætter fokus på den finansielle krise fra en verdensøkonomisk optik, og giver nogle bud på konsekvenserne ved globaliseringen, og den fremtid verdensøkonomien står overfor.

En verden i recession - fortsat

Amerikanske Citigroup hentede, i forbindelse med deres nedskrivning, kapital hos Abu Dhabi Investment Authority, efter at banken havde mistet omkring halvdelen af sin markedsværdi, som følge af urolighederne på lånemarkedet. Abu Dhabi Investment Authority investerede omkring 7,5 mia. dollar i Citigroup, hvilket med et, gjorde Abu Dhabi Investment Authority til storinvestor i banken med en beholdning på godt 4,9 pct. af aktierne.

Men Citigroup er langt fra noget enestående eksempel. Den amerikanske investeringsbank Merrill Lynch har fået en kapitalindsprøjtning på 6,6 mia. dollar fra flere investorer, heriblandt Mizuho Corporate Bank, Kuwait Investment og Korean Investment Corp.

Ligeledes vil UBS, der er Europas største kapitalforvalter, hente kapital hos to strategiske investorer for at fastholde et stærkt kapitalberedskab. Kapitalindsprøjtning vil ske i forlængelse af de tab den schweiziske bank har lidt i forbindelse med subprimekrisen i USA. Singapore Investment Corporation har sammen med en uidentificeret investor fra Mellemøsten (muligvis Qatar) været på tale, og parterne skulle være villige til at investere godt 11 mia. dollar i den schweiziske bank.

Asiatiske og mellemøstlige nationalfonde har per 1. december investeret omkring 37 mia. dollar i finansielle virksomheder i vesten i 2007. Deres investeringer bærer præg af et mere positivt syn på finanssektoren end andre investorer. Andre banker, der har været udsat for subprime-krisen, kan meget være potentielle investeringsobjekter for nationalfondene.

Den britiske minister for bank og finans, Kitty Ussher, udtalte i december, at London er det naturlige operationelle centrum for nationalfonde inklusiv dem fra Kina og Mellemøsten.

- Jeg vil sende en klar besked i dag om, at Storbritannien er åben for at gøre forretning med alle investorer fra alle nationalitet, udtalte Ussher ifølge Financial Times.

Ussher's udmelding står i skarp kontrast til andre europæiske udmeldinger vedrørende de store nationalfonde. Kritikken af nationalfondene bygger på, at de store nationale pengetanke har en politisk motiveret dagsorden, hvilket ifølge iagttagere, grundet fondenes nationale ejerskab, politiserer økonomien.

Det fik tidligere i år flere store europæiske lande og USA til at udtrykke bekymring over udviklingen, og en stigende mængde protektionistiske tiltag er kommet på det politiske tegnebræt.

Læs første del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1012087
Læs anden del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1012155
Læs tredje del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1012195
Læs fjerde del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1012220