Vestas / Børsen: Suzlon i DK har gæld for over 3 mia. kr.

Udgivet den 10-09-2012  |  kl. 06:28  |  

Den indiske vindmøllevirksomhed Suzlons danske datterselskab er et presset selskab, hvor der indtil videre er blevet investeret 1,6 mia. kr. i virksomheden fra moderselskabet siden 2008. Selskabet bærer nu rundt på en gæld på 3 mia. kr. der skal refinansieres, skriver Børsen mandag morgen.

- Dette bliver et afgørende år for Suzlon, mens vores sektor fortsat står over for en række udfordringer. Jeg er stadig forsigtig optimistisk omkring, at vi vil slutte regnskabsåret i en tilfredsstillende situation. Det fortæller Suzlons formand Tulsi Tanti til Børsen.

Det danske selskab er et udviklingsselskab for Suzlon, så det er derfor ikke meningen at selskabet skal præstere overskud, skriver Børsen, men den fremtidige drift er afhængig af yderligere kapitalindførelse fra moderselskabet. 

Udgivet af: Aktiefokus