Vestas-direktør ser behov for et andet mindset for at sætte turbo på den grønne omstilling

Der er truffet mange beslutninger og lavet mange planer for udbygning af vedvarende energi i Europa, men den grønne omstilling går alt, alt for langsomt ifølge Morten Dyrholm, der er direktør for kommunikation og public affairs hos vindmølleproducenten Vestas.

Han opfordrer i et interview med MarketWire i Bilbao til et holdningsskifte hos politikerne, hvor hastigheden kommer øverst på dagsordenen - frem for at gå efter at hente mest mulig hjem i kassen til de nationale budgetter.

- Jeg tror, at der er brug for, at vi skifter fra at have et mindset, der hedder, hvor mange penge kan vi hente ud af vindindustrien, til hvor hurtigt vi kan få de her møller op. Hvis det er hastighed, der bliver vores "key performance indicator", hvad betyder det så for den måde, vi laver udbudsdesign på? Det er en diskussion, der er værd at tage, siger Morten Dyrholm.

Han glæder sig dog samtidig over, at der begynder at kommet gang i tingene "i hvert fald sådan på ambitionsniveau i Europa", og han fremhæver blandt andet beslutningen hos ni lande om at sætte 300 gigawatt vindenergi op i Nordsøen.

- Der, hvor vi er lidt bekymret, er hastigheden på, hvor hurtigt vi går fra de her målsætninger, til at vi faktisk får dem realiseret. Det går meget, meget langsomt med at få lavet konkrete planer for at få rullet de her hundredvis af gigawatt ud offshore, og vi ser stadigvæk tendenser til, at regeringer rundt omkring tror, at vindindustrien er en stor pengekasse, som man kan fylde ind i finansbudgetterne, siger Morten Dyrholm.

I stedet burde der ifølge ham være fokus på hastigheden for opsætningerne, frem for at lave udbudsdesign, som tvinger industrien og investorerne til at tage store risici, hvis de vil være med.

- Dermed risikerer vi også, at mange af de her havmølleparker ikke bliver til noget, fordi investorerne holder sig tilbage. Det har vi desværre set nogle eksempler på, siger Morten Dyrholm.

Af konkrete tiltag forslår han blandt andet en harmonisering af udbudsregler på tværs af de europæiske lande. Som situationen er nu, møder industrien en underskov af udbudsregler, hvilket er "ekstremt forvirrende og noget, som industrien har meget svært ved at forholde sig til".

I forhold til de målsatte 300 gigawatt i Nordøen, som ni lande har lanceret planer om, opfordrer han til, at de sætter sig sammen og laver en fælles plan for udbygningen. Altså fælles udbudsregler, en tidslinje for opsætningerne og planer for udbygningen af netværksforbindelserne.

- Hvis de kan fremlægge fælles planer for, hvordan tingene kommer til at køre de næste 20 år, så giver du industrien sigtbarhed til at investere og sætter noget hastighed og nogle rammer rundt omkring udbygningen. Det savner vi fra Vestas' side. Lige nu er det meget forskelligt fra projekt til projekt, siger Morten Dyrholm.

Og i stedet for kun at satse på den lavest mulige pris, så opfordrer han til at indbygge nogle kvalitative krav som øger værdien i forbindelse med udbuddene.

- Det kan være noget med bæredygtighed, cybersikkerhed, lokal værdiskabelse og den slags ting, fordi den ekstra værdi, der kommer ind, betyder, at vi kan tage højere priser for projekterne. Hvis det hele bare sådan bliver en ræs mod bunden, så er det svært for industrien at følge med, og der er også svært for os at investere den fornødne kapacitet, der skal til, siger Morten Dyrholm.

Han glæder sig over, at EU-kommissionen er kommet frem til nogle forordninger, hvor man vil presse medlemsstaterne gå i den retning. Man har blandt andet bedt de europæiske regeringer om at vælge "contract-for-difference"-modeller i udbuddene, som man kender fra Storbritannien, om som skaber en god omsætnings- og risikodeling for projektudviklerne.

Derudover har man sagt, at det kun må tage to år at lave "permitting" altså få lavet godkendelsesprocessen

- Problemet er bare, at der ikke rigtigt er nogle af medlemsstaterne, der har fået det implementeret. Der er en kilde til frustration. Det er en alvorlig dagsorden, vi har at gøre med her. Det er national sikkerhed for Europa, det er arbejdspladser og klimaforandringer - og det er forbrugernes elregninger, vi taler om.

- At man ikke vil sætte hastighed i spidsen for at få de fire store områder løst i Europa, det har jeg meget, meget svært ved at forså, siger Morten Dyrholm.

.\\˙ MarketWire