Vestas får mindre ordre og tegner rammeaftale på 184 MW (opd.)

Udgivet den 28-12-2012  |  kl. 09:37  |  

Vindmølleproducenten Vestas har tegnet en rammeaftale på 184 MW over en treårig periode med en dansk storkunde. Det oplyser selskabet i en meddelelse fredag morgen. Der er tale om den største rammeaftale i selskabets historie med en dansk kunde. Vestas har allerede fået den første ordre på 17 MW af rammeaftalen, som bliver leveret i løbet af 2013. Aktierne i Vestas handles fredag formiddag 3,78 pct. lavere i 32,80 kr.

Klaus Steen Mortensen, som er adm. direktør for Vestas Northern Europe siger:

- Denne rammeaftale er spændende og er en indikation på selskabets fokus på at arbejde med de ting, som virkelig betyder noget for kunden. Rammeaftalen omfatter langsigtede serviceaftaler, hvilket sikrer yderligere arbejdspladser i den danske vindsektor. Langvarige relationer kan gøre en forskel.

Krister Poole Jönsson, Vice President of Sales i Vestas Norden, siger den indgåede rammeaftale viser styrken af Vestas' position på det danske marked for vindenergi.

- Underskrivelsen af denne strategiske aftale om at levere vindmøller over en periode på tre år i Danmark viser, at vindmarkedet i Danmark fortsat er stærk, og vores kunder er forpligtet til at arbejde sammen med Vestas.

Udgivet af: Aktiefokus