Vestas får ordre i Finland på 118 MW med 30-årig serviceaftale
Vindmølleproducenten Vestas har sikret sig en ordre i Finland på 118 megawatt med en 30-årig serviceaftale.
Aftalen omfatter levering af 21 møller baseret på Enventus-platformen af typen V150-5.6 MW, fremgår det af en meddelelse fra selskabet.
Møllerne skal opsættes i vindmølleparken Paskoonharju II, og bestillingen er kommet fra det finske energiselskab EPV Energia.
Levring af møllerne ventes at starte i andet kvartal af 2021, og idriftsættelsen af parken er planlagt for tredje kvartal samme år.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯