Vestas løftes efter udsættelse af bank-test (opd.)

Udgivet den 31-07-2012  |  kl. 14:37  |  

Vestas har besluttet at offentliggøre nogle foreløbige regnskabstal for første halvår 2012 og at opdatere markedet med hensyn til sine kreditfaciliteter. Vestas har fået udsat sin test hos bankerne af de finansielle coenants. Vestas-aktien løftes 9,6 pct. til 28,43 kr.

Vestas omsætning er i andet kvartal steget 52 pct. 1,61 mia. euro. Det er svagere end de ventede 1,715 mia. euro. Driftsindtjeningen før særlige poster viser et plus på 40 mio. euro, mens driftsindtjeningen (EBIT) efter særlige poster viser et plus på 18 mio. euro, hvilket er over analytikerkonsensus på minus 1,8 mio. euro. Det var Resultatet efter skat viser et minus på 8 mio. euro sammenlignet med et tab et overskud på 55 mio. euro for samme periode i fjor. Her lød analytikernes forventning på et tab på 6 mio. euro.

Vestas har produceret og afskibet 2.160 MW i andet kvartal sammenlignet med 1.417 MW i samme periode året forinden.

Sammenlignet med årets første kvartal har Vestas opnået en stærk forbedring i indtjening og aktivitetsniveau i andet kvartal 2012, skriver vindmølleproducenten.

Vestas skriver, at selskabet har indgået en aftale med sine banker om at udsætte 2012-halvårstesten af de finansielle covenants, der er indeholdt i Vestas' bankfaciliteter. Bankerne har samtidig tilladt træk, som Vestas finder tilstrækkelige til selskabets fortsatte drift på sædvanlige vilkår, da Vestas forventer, at testen i fremtiden vil finde sted på normale vilkår. 

Vestas betragter denne situation som midlertidig, og set i lyset af selskabets positive resultater i andet kvartal 2012 sammenholdt med den store beholdning af faste og ubetingede ordrer forventer Vestas i nær fremtid at opfylde de finansielle covenants indeholdt i de nuværende bankfaciliteter.

Udgivet af: Aktiefokus