Vestas-rivals topchef efter milliardunderskud: Ser møllerne give overskud i fjerde kvartal

Udgivet den 24-10-2024  |  kl. 11:03  |  
Arkiv: Foto

Amerikanske GE Vernova var igen i tredje kvartal tynget af milliardunderskud i sin vindmølleforretning, men selskabets topchef, Scott Strazik, er fast i troen på, at udviklingen kan vendes i fjerde kvartal.

- Jeg er fortsat overbevist om, at vi vil gøre vindsegmentet rentabelt igen i fjerde kvartal, sagde administrerende direktør Scott Strazik ifølge Recharge News på en telekonference efter regnskabet, der viste et underskud i vindforretningen i tredje kvartal på 317 mio. dollar, svarende til ca. 2,2 mia. kr.

Med minusset også i tredje kvartal er underskuddet for året første ni måneder oppe på 607 mio. dollar, hvilket dog er 18 pct. mindre end underskuddet på 744 mio. dollar i samme periode sidste år.

Det er havmøllerne og særligt problemer med vingebladene, der tynger hos GE Vernova i øjeblikket, og som i tredje kvartal udløste nye hensættelser på 700 mio. dollar.

Omvendt går det bedre for landmølleforretningen, hvor tredje kvartal faktisk var det mest rentable siden 2021. Ifølge Scott Strazik venter GE i landmølleforretningen i år høje encifrede driftsmarginer, EBITDA, på baggrund af en flad omsætningsudvikling.

Finansdirektør Ken Parks bemærkede ifølge Recharge News under telekonferencen også, at effektivitetsgevinster i landvind havde gjort, at den del vil være rentabel, når leverancerne overstiger 1000 møller om året.

Og der leveres åbenlyst i et højere tempo end det, sagde han.

Mens GE Vernova arbejder hårdt på at vende udviklingen i vindsegmentet, så kan koncernen glæde sig over forbedrede resultater i de andre forretninger, Power og Electrification.

Inden for Power, som er det største forretningsben og rummer gasturbineaktiviteterne, steg segmentresultatet i tredje kvartal til 499 mio. dollar fra 280 mio. dollar i samme kvartal sidste år.

Efter noget zigzag frem og tilbage endte investorerne onsdag også med at sende GE Vernovas aktie op med 1,3 pct. til en lukkekursrekord på 279,88 dollar.

.\\˙ MarketWire

 
Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:40 Obligationer/middag: Mindre rentefald fastholdes frem mod sværm af nøgletal
11:32 Ambu-analytiker spår begrænset effekt af Trumps told mod Mexico
10:56 Mærsk slår rivalerne igen: Er bedst til at komme til tiden trods sløje tal
10:44 WSA-topchef regner fortsat med at tage markedsandele i 2024/25 trods ventet væktsnedgang
10:41 Forbrugertilliden i Tyskland rammer laveste niveau siden maj
09:46 ECB's Schnabel ser kun begrænset plads til flere rentenedsættelser
09:33 Firstfarms påvirkes af ekstremt vejr og dæmper forventningerne
09:17 Aktier/åbning: Rockwool sendes ned inden regnskab - Mærsk presses af våbenhvile
08:43 Obligationer/åbning: Stribevis af amerikanske nøgletal kan skubbe til renterne
08:26 Aktier/tendens: Rockwool på vej med regnskab - våbenhvile kan presse Mærsk
08:21 Lundbeck indleder senfase-studie for middel til behandling af sjælden neurologisk lidelse
08:12 Høreapparatkoncernen WSA's omsætning vokser fortsat - men væksten bliver mindre næste år
07:52 Høreapparatkoncernen WSA's omsætning vokser fortsat - men væksten bliver mindre næste år
07:24 Obligationer/tendens: Stribevis af amerikanske nøgletal kan skubbe til renterne
07:15 Råvarer: Oliepriserne er stabile mens fokus er på våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
06:39 Asien: Trumps toldtrusler trækker røde spor
06:35 Mærsks asiatiske konkurrenter falder onsdag efter aftale om våbenhvile
06:34 Amerikansk centralbank har ikke travlt med at sænke renten viser referat
06:34 NKT får indledt dækning af Oddo BHF med neutral anvefaling
06:34 Ennogie kæmper med renter, inflation og manglende ordrer - har reduceret medarbejderstaben