Vestas rummer stort kurspotentiale trods masser af bekymringer vurderer Danske Bank

Udgivet den 16-12-2024  |  kl. 09:34  |  
Arkiv: Foto

Risiciene omkring Vestas er øgede, men kurspotentialet virker stort, mener Danske Bank, der gentager anbefalingen "køb". Til gengæld skruer banken ned for sit kursmål for aktien til 155 kr. fra 190 kr.

Det fremgår af en dugfrisk analyse.

Her peger Danske Bank på, at Vestas generelt har haft det svært i 2024, hvor aktiens værdi er rundbarberet med 55 pct. Årsagerne til nedturen er mange, mener banken, der peger på, at der er hele "syv ting at bekymre sig om".

- Tilpasninger til serviceforretningen, garantihensættelser, opstart af offshore, politisk usikkerhed i USA, finansdirektørens afgang, nyt revisionsfirma og kinesisk konkurrence er efter vores mening de vigtigste faktorer, der i øjeblikket dominerer aktiekursen.

- Vi anerkender, at der er større usikkerhed nu, men vi mener også, at der er en grænse for, hvor slemt det egentlig står til, når man ser nærmere på det, og i sidste ende ser vi en væsentlig indtjeningsvækst forude, lyder det i notatet.

Danske Bank spår en gennemsnitlig toplinjevækst på 9 pct. i perioden fra 2024 til 2027, såvel som en tredobling af Vestas' driftsindtjening i samme periode.

Vestas-aktien falder mandag morgen ikke desto mindre 0,4 pct. til 95,26 kr. og har dermed sat kurs mod det laveste lukkeniveau siden slutningen af 2018.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA