Vestas - Sydbanks Jacob Pedersen tror på PTC-forlængelse

Udgivet den 18-11-2013  |  kl. 14:22  |  

Der er i øjeblikket en politisk kamp igang i USA omkring en forlængelse af støtteordningen for vindenergi, den såkaldte PTC-ordning, der efter planen udløber ved årsskiftet, men som siden vedtagelsen i 1992 er blevet forlænget flere gange.

Den danske vindmøllekoncern Vestas har i en mail til NPinvestor.dk kaldt det vitalt, at PTC-ordningen bliver forlænget.

I den forbindelse har NPinvestor.dk spurgt Sydbanks aktieanalytiker Jacob Pedersen, om hans syn på Vestas og den amerikanske støtteordning.

Jacob Pedersen tror grundlæggende, at ordningen bliver forlænget.

- Men det er meget usikkert hvornår, og i hvilken form. Den smukke løsning vil jo være en 10-årig forlængelse som en del af en miljølov, der også afgiftsbelægger CO2-forurening, men med gradvis aftrapning af PTC'en.

Men hvad hvis den ikke bliver forlænget. Hvor hårdt vil det være for Vestas?

- Jo før jo bedre, men med de ordrer, som Vestas har annonceret til USA (inkl. rammeaftaler), har selskabet dækket produktionen langt ind i 2015, så direkte kritisk er det ikke her og nu.

Er en forlængelse indpriset i den nuværende aktiekurs?

- Nej. Vestas målsætter selv en høj etcifret overskudsgrad ved et normaliseret amerikansk marked (altså med PTC). Det afspejler aktiekursen langtfra i dag - men Vestas har heller ikke bevist ,at de kan nå i nærheden af målet. Med Vestas' ordredækning forventer jeg ikke, at en udløbet PTC-forlængelse for alvor bliver et kurspåvirkende tema i det næste års tid.

Udgivet af: MLykke

Seneste nyheder

06:34 Koreansk Vestas-projekt mister partner
06:32 Asien: Regionen følger amerikanske aktier ned - Samsung trækker Kospi op
06:32 USA/lukning: Rentefrygt udløste aktienedtur - Nvidia og Tesla tyngede mest
06:30 Kalender med link - onsdag den 8. januar
17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker