Vestas vinder mølleordrer i Canada
Vestas har vundet ordrer i Canada på sammenlagt 24 MW fordelt på 12 styk V100 2MW-møller. Det fremgår af meddelelser onsdag fra Juwi Wind Canada.
Den canadiske projektudvikler har netop solgt sine andele i vindparkerne Whynotts og Truro Heights begge på 4 MW, Chebucto Pockwock på 10 MW og Millbrook på 6 MW til Firelight infrastructure Partners. Og projektudviklerens salg af projekterne har samtidig udløst ordrerne til Vestas.
Opførelsen af projekterne, der er beliggende i den østcanadiske provins Nova Scotia, ventes gennemført 2014.
/ritzau/FINANS
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›