Vi får flere navne.
Jo yngre vi er, jo flere navne har vi generelt. Det oplyser Danmarks Statistik.
Mens en tredjedel af befolkningen kun har et fornavn og et efternavn, gælder det kun hver sjette etårig. To tredjedele af de etårige har i alt tre navne, dvs. ud over efternavnet enten fornavn og mellemnavn eller to fornavne. Hver femte etårig har i alt mindst fire navne. Også tidligere var det almindeligt med mere end to navne, men det vendte for 45-50 år siden. Hele 45 pct. af personer i slutningen af 40'erne har således kun to navne (et fornavn og et efternavn), mens det samme kun gælder for 28 pct. af de allerældste på 90 år og derover.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/16558