Videnskabsminister: Populære it-fag er vejen til vækst

Udgivet den 13-07-2010  |  kl. 14:11  |  

Det er et godt tegn for Danmark, at unge danskere i stor stil søger ind på IT-uddannelserne i København. Det siger Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) i en kommentar til ComON's artikel "Boom i søgning til it-uddannelser i København".

- Det er meget tilfredsstillende at se, at så mange unge har valgt at søge ind på en it-uddannelse. Det er ekstremt vigtigt for vores samfund, at vi nu og i fremtiden har fokus på IT. Efter min mening er dette område et helt afgørende element i forhold til at skabe vækst i Danmark, skriver hun i en email.

Hun peger på, at Videnskabsministeriet i dets nyligt offentliggjorte arbejdsprogram "Digitale veje til vækst" fremhæver IT som et af midlerne til fremtidig økonomisk vækst og et styrket grundlag for dansk vidensproduktion.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder