Vigtigt rateindeks for Mærsk falder for fjerde uge i træk
![Arkiv: Foto Arkiv: Foto](https://npinvestor.dk/sites/npinvestor.dk/files/styles/np_news_600x400/public/176.jpg?itok=TS_LVfT2)
Spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden falder for fjerde uge i streg.
I ugen frem til 7. februar faldt SCFI-indekset med 7,3 pct. til 1896,65.
Nedturen kommer dog i kølvandet af en uge uden tal, da kineserne holdt nytårsferie sidste uge.
De seneste uger har budt på fald på 4,0 pct., 7,0 pct. og 8,6 pct. fra den seneste top i 2505,17 i ugen frem til 3. januar.
Det fremgår af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives fra Shanghai Shipping Exchange.
Indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste større bund var i 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.
Dermed følger dagens SCFI-opgørelse rateindekset World Container Index (WCI), der torsdag viste et fald på 2,7 pct. i den seneste uge. WCI opgøres af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container.
B-aktien i A.P. Møller-Mærsk steg torsdag 6,4 pct. til 11.560 kr. efter et opløftende regnskab for fjerde kvartal af 2024.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›