Vil du bo i en helt ny by? Flyv til Vinge

Udgivet den 20-12-2017  |  kl. 06:00  |  
Vinge Station

Sådan kommer Vinge Station og centrum til at se ud, når det står færdigt. Foto: Henning Larsen Arkitekter og Tredje natur

I de fleste store danske byer er der i disse år massivt fokus på forskønnelse af byen gennem byudvikling. Gamle havneområder i Aalborg, Aarhus, Vejle og Esbjerg bliver til nye flotte bygninger med lejligheder til byens borgere. I København bygger man nyt flere steder i byen, mens man andre steder på Sjælland forsøger at sælge nyopførte boliger på forbindelsen til hovedstaden.

Ét af de steder er i Frederikssund Kommune, hvor man bygger en ny by helt fra bunden. Området er 370 hektar og kommer til at hedde Vinge og skal i 2035 rumme 20.000 indbyggere og omkring 4.000 arbejdspladser.

"Byudvikling handler om at skabe sammenhængskraft, og når man byudvikler på Sjælland, så er det store slagnummer afstanden til København. Sådan er det også i Vinge. Med toget fra den nye s-togstation bliver der kun 40 minutter til København, og med placeringen sydøst for Frederikssund vil byens forbindelse til Roskilde også blive styrket," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Allerede flotte boliger til salg

Når Vinge styrker forbindelsen til Sjællands to største byer, vil det også påvirke huspriserne i Frederikssund Kommune, der i november 2017 lå på godt 16.000 kroner per kvadratmeter. Alene salget af de projektsalgsboliger i Vinge, der lige nu er i udbud på Boligsiden.dk, vil hæve gennemsnitsprisen, idet de alle har kvadratmeterpriser på over 20.000 kroner.

"De nye boliger i Vinge vil dels tiltrække folk der allerede bor i Frederikssund Kommune, og dels vil de interessere nogle af de københavnere, der gerne vil have hus og have og bevare forbindelsen til hovedstaden. Det gør hele kommunen mere attraktiv, at der kommer en helt ny by med institutioner, virksomheder, butikker og arbejdspladser. Det vil alt sammen have positiv effekt på boligpriserne i kommunen til gavn for nye og gamle borgere i kommunen," siger Birgit Daetz og slår fast:

"Det er altid spændende, når der opstår en ny by, og vi glæder os over, at vi kan vise de nye boliger frem for vores brugere på Boligsiden.dk."

Der er aktuelt 14 boliger i Vinge i udbud som projektsalg på Boligsiden.dk. De er fordelt på de to veje Camarguevej og Okavangovej. Se to af dem her:

Camarguevej 3, Vinge, 3600 Frederikssund
Pris: 3.295.000 kroner

Okavangovej 27, Vinge, 3600 Frederikssund
Pris: 3.799.000 kroner

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV