Volkswagen belønnes for stærke foreløbige kvartalstal

Udgivet den 18-04-2017  |  kl. 16:08  |  

Den tyske bilproducent Volkswagen (VW), der fortsat døjer med efterveerne fra den store udledningsskandale, der første gang så dagens lys i sommeren 2015, har en god tirsdag eftermiddag på børsen i Frankfurt, hvor aktien stiger efter foreløbige regnskabstal for første kvartal.

VW-aktien stiger med over 1,5 pct. til 133,05 euro efter offentliggørelsen af tallene, der peger på et driftsresultat på cirka 4,4 mia. euro. Det er ifølge selskabet selv "betydeligt" højere end markedsforventningerne.

Det er en nedbringelse af de faste omkostninger, succes med nye mærker samt en samlet stærk præstation i Vesteuropa, der er forklaringen på de bedre end ventede resultater, forklarer VW.

I fjerde kvartal sidste år tabte VW godt 1,5 mia. euro på driften, og der er dermed også tale om en markant fremgang sammenlignet med seneste kvartal.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
09:24:01

 
7,07%
 
09:24:01

 
4,28%
 
09:24:01

 
3,83%
 
09:24:01

 
1,43%
 
09:24:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder