Volvo ejer nu 21,2 pct. af aktiekapitalen i Scania og 25,6 pct. af stemmerne
København--9. august--NetPosten--Volvo meddeler mandag, at lastbilkoncernen har køt yderligere 238.720 A-aktier og 7.930.297 B-aktier i Scania. Aktierne er opkøbt til en gennemsnitspris på 305 SEK pr. aktie.
Efter opkøbet ejer Volvo nu totalt 20.254.026 A-aktier og 30.961.267 B-ktier i Scania, hvilket svarer til 21,2 pct. af aktiekapitalen og 25,6 pct. af stemmerettighederne.
Når det aftalte opkøb af Investors aktieandel i Scania er afsluttet vil Volvo eje 74.315.406 A-aktier og 32.469.960 B-aktier, hvilket svarer til 70,5 pct. af stemmerne og 53,4 pct. af aktiekapitalen.