Waturu Holding A/S - modtagelse af betinget investeringstilbud
Selskabsmeddelelse nr. 73
Vejle, den 18. maj 2021
Intern information
Waturu Holding A/S - under navneændring til Green Impact Ventures A/S (Selskabet) - har dags dato modtaget nedennævnte betingede investeringstilbud om tilførsel af DKK 14 til DKK 20 mio. i ny egenkapital.
Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 64 har Selskabet behov for mere likviditet, hvorfor Greentech Investor ApS, som hovedaktionær i Selskabet og sammen med andre investorer, har sammensat et betinget investeringstilbud, der består af tilførsel af i alt 14 til 20 mio. kr. fordelt på 3 trancer.
Vigtige milestones udløser henholdsvis, 4 mio. kr. i Trance 1, derefter 5 mio. kr. i Trance 2 og yderligere 5 til 11 mio. kr. i Trance 3.
Trance | Beløb | Milestones |
1 | 4 mio. kr. | (1) Trance 1 effektueres før aktie handelssuspenderingen ophæves, men på basis af et tilsagn fra Nasdaq om, at handelssuspenderingen ophæves efter at kapitaltilførslen er registreret i Erhvervsstyrelsen |
2 | 5 mio. kr. | (1) Realiseret salg af +1.000 Waturu vandvarmere og rensningsenheder til Afrika eller andre markeder. (2) Leverance af 3 vandrensningsenheder til landbaseret fiskeopdræt til kunder i USA, Polen og Danmark. |
3 | 5 til 11 mio. kr. | (1) Realiseret salg af +5.000 Waturu vandvarmere og rensningsenheder til Afrika eller andre markeder. (2) Leverance af minimum 10 vandrensningsenheder til landbaseret fiskeopdræt. Igangsættelse af IPO proces af Aquaturu A/S. (3) Igangsættelse af testprotokol for Watgen Medical´s sårpleje-skylleprodukt. |
Kapitaltilførelsen sker via Investeringsselskabet GTI 2021 ApS (under stiftelse), hvor i investorerne samlet har givet tilsagn om at investere jf. betingelserne i ovennævnte milestones. Investorerne bag Investeringsselskabet er nuværende aktionærer i Waturu Holding A/S og nye aktionærer. Investorerne har overfor Waturu Holding bekræftet tilstedeværelsen af den nødvendige kapital.
Trancerne skal sikre at Selskabet har nogle dokumenterbare milestones, der udløser mere kapital.
Trance 1 kræver som nævnt, at Nasdaq overfor Waturu Holding bekræfter at ville ophæve handelssuspenderingen efter at trance 1 er effektueret og kapitalen er indbetalt og registreret hos Erhvervsstyrelsen.
Investorer, der deltager i Trance 1, på nær selskaberne Greentech Investor ApS og TM Venture ApS, er ikke forpligtede, men har en pro rata ret til, at deltage i Trance 2 og 3 når disse effektueres.
Greentech Investor ApS og TM Venture ApS er garanter for Trance 2 og 3, således forstået at selskaberne er forpligtede til at sælge aktier i markedet og indskyde provenuet, som ny egenkapital. Selskaberne ejer tilsammen 5.591.349 stk. aktier og kan ikke forpligtes ud over værdien af aktierne.
Effektuering af Trance 1 kan kræves af investeringsselskabet med kort varsel - da transaktionen skal gennemføres inden handelssuspensionen ophæves, således at kapitaltilførslen sker til seneste kurs på 4,35 kr. pr. aktie.
Effektuering af Trance 2 og 3 forventes gennemført i 2021.
Detaljerne omkring effektuering af de enkelte trancer, herunder transaktionernes gennemførsel, fastsættes i en endelig aftale udarbejdet af selskabets advokat.
På vegne af aktionærerne i Investeringsselskabet GTI 2021 ApS.
Med venlig hilsen
Greentech Investor ApS
***************************
Om Waturu Holding A/S
Waturu Holding A/S er en Greentech-virksomhed, som udvikler innovativ vandteknologi til opvarmning eller behandling af vand, med det fokus at sikre bakteriefrit vand samt nedsætte vand- og energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand i ejendomme og dermed sikre CO2- besparelser. Waturu Holding A/S er hovedaktionær i medico selskabet Watgen Medical A/S samt i teknologiselskabet Aquaturu A/S.
Yderligere oplysninger:
CEO Toke Reedtz, tlf.: +45 5188 1262, e-mail: toke@waturu.com
Waturu Holding A/S
Sjællandsgade 32
7100 Vejle
Certified Adviser
CDI GLOBAL ApS
Per Vestergaard
Direktør/CEO
Vestre Havnepromenade 5, 5. sal 9000 Aalborg Denmark
T +4598110055,
M +4521764317,
E pva@cdiglobal.dk
Hjemmeside: www.cdiglobal.dk
Nasdaq First North Growth Market
Vigtige links:
Hjemmesiden: www.waturu.dk
Finansielle rapporter:
www.waturu.dk/dokumenter
Fortløbende opdateringer fra selskabet:
www.linkedin.com/company/waturu/
www.facebook.com/WaturuDenmark/
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›