Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
Zealand Pharmas partnerskab til milliarder af dollar med schweiziske Roche er et bedre en af slagsen.
Det mener Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet:
- Wauw for en gigantaftale, skriver han i en kommentar.
Det drejer sig om vægttabsmidlet Petrelintid. Som led i aftalen vil Zealand modtage 1,65 mia. dollar - svarende til 11,28 mia. kr. - i forudbetaling, mens den samlede aftale har en potentiel værdi af op mod 5,3 mia. dollar.
- Zealand Pharma har indgået en meget meget stor aftale. Fornylig har topchef Adam Steensberg udtalt, efter Gubras handel at Zealand Pharma ambitioner var noget større, siger Per Hansen i en kommentar.
- Her og nu er beløbet 36,3 mia. kr., som man kan forholde sig til. Med en 50/50 profit sharing på globalt salg over tid, er det naturligvis "stretched" at konkludere, hvad den samlede handel kan være værd over tid. Det er dog næppe at tage munden alt for fuld med det markedspotentiale, som der er i overvægt, at potentialet meget vel kan være 2-3 gange aftalen her, vurderer investeringsøkonomen.
Det er Gubras aftale med den amerikanske medicinalkæmpe Abbvie,der blev indgået den 3. marts, som Per Hansen henviser til. Den gav det danske selskab en forudbetaling på 350 mio. dollar. svarende til over 2,5 mia. kr. Alt i alt kan samarbejdet give Gubra over 13,4 mia. kr. i kassen. Der var her tale om en licensaftale med amerikanske Abbvie, hvor Gubra skal videreudvikle selskabets fedmemiddel.
I onsdagens aftale vil Roche i samarbejde med Zealand udvikle og kommercialisere Petrelintid som enkeltbehandling og som et muligt kombinationsprodukt, heriblandt en blanding af Petrelintid og Roches middel CT-388.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›