Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner

Udgivet den 21-06-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma er nu så småt klar til at indgå i drøftelser med mulige partnere til vægttabshåbet Petrelintid, der netop har leveret positive resultater i et fase 1b-studie til behandling af svær overvægt.

Det er meldingen fra Adam Steensberg, topchef i Zealand, efter at Petrelintid i fase 1b-studiet har vist et lovende vægttab, men med færre bivirkninger, end de bivirkninger, der kendes fra supersællerterne Wegovy fra Novo Nordisk og Zepbound fra Eli Lilly.

- Vi har været meget tydelige over for alle firmaer, der har henvendt sig. Vi har ikke været interesserede i at starte en dialog om potentielle partnerskaber, før vi havde de her data i hus. Så det er noget, vi også regner med at diskutere videre i andet halvår, siger Adam Steensberg, til MarketWire.

Han understreger, at Zealand meget gerne vil have en partner med ombord, men også at ledelsen ønsker et rigtigt partnerskab, hvor Zealand selv står for nogle dele.

- Men det er klart, at vi er nødt til på et eller andet tidspunkt at have en stor farmavirksomhed med sammen med os, så den store mulighed og det store problem, som svær overvægt også er, kan adresseres, siger Adam Steensberg.

Zealand vil nu starte et stort fase 2b-studie med Petrelintid i andet halvår.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025
07:12 Obligationer/tendens: Lille renteplus i sigte - udsigt til minimal bevægelse for 2024
07:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det betaler sig KORR
06:48 Den japanske industrisektor viser tegn på bedring
06:47 Valuta: Yen presses fortsat over for dollar