Zealand Pharma viser pæne vægttab med lave doser af kandidat i tidligt studie

Udgivet den 24-05-2024  |  kl. 06:35  |  

Zealand Pharma har i et tidligt studie vist pæne vægttab med behandling af fedme med GLP-1/GLP-2-analogen Dapiglutid i lave doser.

Det fortæller selskabet torsdag aften, hvor toplinjedata fra det såkaldte Dream-studie fremlægges.

De viser et medianvægttab på 4,3 pct. efter 12 ugers behandling med lave doser af Dapiglutid, som i studiet i øvrigt er blevet vurderet som veltolereret hos patienterne.

Zealand Pharma er dog også i færd med at undersøge effekten af meget højere doser af Dapiglutid i et fase 1b-studie, hvor toplinjeresultaterne ventes offentliggjort i andet halvår i år, oplyser selskabet.

- Vi er opmuntret af reduktionen i kropsvægten, der er blevet observeret i dette studie af Dapiglutid. Disse resultater er på linje med dem, vi har set med kortere behandlinger og lave doser af andre inkretinbaserede midler, siger David Kendall, der er medicinsk direktør hos Zealand Pharma, i meddelelsen.

Dream-studiet har omfattet 54 patienter, der er blevet doseret med enten Dapiglutid i en dosis på 4 milligram (mg), 6 mg eller placebo over en periode på 12 uger.

Alle patienter, der fik Dapiglutid, startede med blot 2 mg, og blev derefter øget gradvist, oplyser Zealand Pharma.

Dapiglutid er på baggrund af tidligere resultater også allerede på vej ind i fase 2-udvikling.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Rekorden holdt trods massiv nedtur til Ambu
17:29 Ambu taber knap 6 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
17:18 Pandora-aktien lukker ugen rekordhøjt efter 12 dages optur
17:08 Fredagens aktier: Ambu blev rundbarberet og lagde låg på C25
17:02 Fredagens obligationer: Lovende inflationstal fik opmærksomhed i stille marked
16:53 Baltic Dry-indekset falder 0,7 pct. fredag
16:49 Baltic Dry-indekset stiger 4,1 pct. torsdag
16:10 USA: Michigan-indekset steg lidt mindre end ventet i endelig opgørelse
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel
15:02 Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League
14:45 Freetrailers vækststrategi giver pote i rekordregnskab - aktien suser i vejret
14:37 Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål overrasker positivt
14:11 USA/tendens: Plusser på vej med fokus på Dell, Intel og kerneinflation
14:03 Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
13:04 Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu
12:49 Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade
12:21 Føroya Banki opdaterer de finansielle målsætninger i ny 2026-strategi
12:09 Obligationer/middag: Afdæmpede inflationstal fra eurozonen holder trykket på renterne
12:05 Aktier/middag: Ambus kurslussing tager til i styrke efter vækstbekymringer
11:30 Forbrugerne i eurozonen genvinder købekraft efter laveste inflation i tre år påpeger chefanalytiker