Zim nedjusterer med henvisning til svag efterspørgsel og forværrede fragtrater

Udgivet den 15-11-2023  |  kl. 13:31  |  
Arkiv: Foto

Den israelske containerrederikoncern Zim Integrated Shipping nedjusterer indtjeningsforventningerne med henvisning til fortsat svag efterspørgsel og forværrede fragtrater.

Det sker efter et tredje kvartal, hvor en kæmpe nedskrivning fører til et stort bundlinje tab.

Den justerede EBITDA-indtjening er på niveau med konsensus og derfor tages skuffelsen også med ophøjet ro af investorerne, der i formarkedet sender den ned med 4,9 pct. til 7,42 dollar i kølvandet af en stigning tirsdag på 9,4 pct.

Omsætningen er i tredje kvartal dykket 61 pct. til 1,27 mia. dollar, hvor analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News lød på et fald til 1,29 mia. dollar.

Den justerede EBITDA-indtjening er dykket 89 pct. til 211 mio. dollar, hvilket er på linje med analytikerprognosen på 213 mia. dollar.

- Zims resultater for tredje kvartal afspejlede det nuværende driftsmiljø, da efterspørgslen forblev svag, og fragtraterne fortsatte med at forværres, udtaler koncernchef Eli Glickman, der fortsætter:

- I betragtning af vores negative udsigter for fragtrater i den nærmeste fremtid, registrerede vi et ikke-kontant nedskrivningstab på cirka 2,1 mia. dollar, hvilket påvirkede vores nettoresultat negativt, samt reviderede vores forventninger til hele året.

På den baggrund leveres et bundlinjetab på 2,3 mia. dollar i tredje kvartal svarende til 18,90 dollar per aktie.

Forventningerne til den justerede driftsindtjening målt på EBITDA-niveau ventes nu at nå 0,9-1,1 mia. dollar i år sammenlignet med tidligere prognose på 1,2-1,6 mia. dollar. Her lød analytikerkonsensus på 1,17 mia. dollar.

- Vi tror, at vores rigelige samlede likviditet på cirka 3,1 mia. dollar ved udgangen af kvartalet vil gøre Zim i stand til at bevare et langsigtet overblik, mens vi klare længerevarende markedssvagheder, udtaler topchefen.

Rederiet har ifølge topchefen iværksat betydelige omkostningskontrolforanstaltninger, rationaliseret kapaciteten og tilpasset netværket med fokus på både at maksimere likviditet og levere en exceptionel kundeoplevelse.

Derudover henviser han også til et vigtigt nyt samarbejde med MSC, der øger driftseffektiviteten og løfter serviceniveauet yderligere.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata