Øget rejseaktivitet udløser opjustering hos Københavns Lufthavne

Udgivet den 03-09-2024  |  kl. 11:01  |  

En travl sommer og reviderede udsigter for resten af året får Københavns Lufthavne til at justere op for de finansielle forventninger til 2024.

Omsætningen ventes i år nu at stige med omkring 24 pct. mod en tidligere forventning om en vækst på 20 pct. Det bygger på en forventning om, at selskabet nu venter 29,8 mio. passagerer mod tidligere 29,0 mio.

Og hvis passagerniveauet når de nye forventninger, så regner Københavns Lufthavne med et resultatet før skat på 1,25-1,40 mia. kr. mod tidligere ventet 1,15-1,35 mia. kr.

- Denne stigning baserer sig primært på vækst i passagerer og afdæmpes til dels af en højere andel transferpassagerer, skriver selskabet, der pointerer, at der fortsat er usikkerhed om udsigterne "på baggrund af de nuværende geopolitiske påvirkninger samt makroøkonomiske forhold."

Københavns Lufthavne justerer også lidt på investeringsniveauet inklusiv kapitaliserede renter, som nu ventes at blive omkring 1,4 mia. kr. mod tidligere omkring 1,5 mia. kr.

- Udvidelsen af terminal 3 forventes at udgøre ca. halvdelen af det forventede investeringsniveau i 2024; den resterende del udgøres af projekter, der relaterer sig til kapacitet, sikkerhed, security og compliance, uddyber selskabet.

Det fremgår af meddelelsen endvidere, at der ikke vil blive udbetalt udbytte i 2024 grundet restriktioner i finansieringsaftaler.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel